Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen: Danskerne sakker uddannelsesmæssigt bagud

Vores uddannelser er ikke længere i verdensklasse, skriver regeringen i en ny pjece, som er det første konkrete resultat af en række møder i det såkaldte globaliseringsråd, der har statsminister Anders Fogh Rasmussen ved bordenden.

John Villy Olsen
Start debatten
14. juni 2005, kl. 18:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pjecen hedder "Danmark og globaliseringen. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark".

Pjecen (pdf)

Danmark skal i fremtiden leve af viden, uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, mener regeringen og globaliseringsrådet, men det går den forkerte vej, står der i pjecen:

"Tidligere var vi blandt de højst uddannede i verden. Befolkningen som helhed er derfor stadig godt placeret i internationale uddannelsessammenligninger. Midaldrende danskere har typisk lige så lang uddannelse som de jævnaldrende i de lande, vi normalt sammenligner os med. Deres børn - de unge i dag - er til gengæld sakket bagud, og andelen af unge danskere med en videregående uddannelse er lavere end i de andre lande".

Pjecen peger også på mulige årsager: "Folkeskolen udvikler glade, selvsikre og samarbejdsorienterede unge, men folkeskolen har for lidt fokus på de faglige færdigheder. Og der har i mange år ikke været tradition for systematisk evaluering af eleverne".

Der mangler også professionel ledelse i skolerne, mange lærere underviser i fag og aldersgrupper, som de ikke er specialiseret i, eleverne er for udisciplinerede, og forældrene er for uansvarlige.

Derfor er udfordringen blandt andet: "Hvordan sikrer vi, at danske børn - både talenterne, bredden og de svage - bliver bedre til grundlæggende færdigheder som bl.a. dansk, matematik og naturfag? Hvordan forbedrer vi læreruddannelsen? Hvordan får vi en stærkere og bedre ledelse i folkeskolen? Hvordan sikrer vi, at forældrene løfter deres ansvar for børnenes adfærd og indsats i folkeskolen?".

Globaliseringsrådet holder sit næste møde i august, hvor "Et uddannelsessystem i verdensklasse" er på dagsordenen. DLF-formand Anders Bondo Christensen er inviteret til at komme med et oplæg.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen: Danskerne sakker uddannelsesmæssigt bagud

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS