Reform-samråd: ”Hvordan undgår skolen en mavepuster”

Vi er efterhånden tæt på den 1. august - og folkeskolereformen banker på døren. Men hvordan ser det ud? Hvilke tilbagemeldinger er der på reform-implementeringen? Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager ville vide, hvordan regeringen ville undgå, at folkeskolereformen blev en mavepuster for skolen?

Undervisningsminister Christine Antorini manede til en lidt mere nøgtern brug af de undersøgelser, som tager temperaturen på indførelsen af reformen. Udgangspunktet var en række tal, der var samlet i en artikel af Ugebrevet Mandag Morgen.

Ministeren havde forskellige forklaringer på, hvorfor de forskellige tal skulle tages med et gran salt.

Lærerflugt som årets medietema

Hun henviste blandt andet til en artikel på folkeskolen.dk fra august 2001, som handlede om en undersøgelse blandt lærerne, der viste, at en tredjedel overvejede at skifte job.

"Vi har heldigvis ikke oplevet en massiv lærerflugt", sagde ministeren og forklarede, at hun selv kunne have svaret ja, hvis hun fik spørgsmålet. "Jeg kunne godt overveje at skifte job indenfor tre år - det er jo ikke det samme som, at man ikke holder af det arbejde, man har. Jeg tror mange lærere vil få en stor faglig tilfredsstillelse ved at arbejde med de metoder og læringsmiljøer, der ligger i folkeskolereformen", sagde Christine Antorini.

Merete Riisager indkalder til samråd om folkeskolereformen

Borgerlig opbakning Reformen blev i øvrigt bakket op af den konservative undervisningsordfører, Lene Espersen, der sammenlignede med erfaringerne fra politireformen, der blev gennemført under hendes minister-tid. Også dengang var der usikkerhed omkring implementeringen.

Venstres undervisningsordfører Peter Juel Jensen fortalte om et reformarrangement på hans børns VestreMarie Skole på Bornholm, hvor reformens muligheder var blevet fremlagt. Han mente at reform, inklusion og arbejdstidslov alle er ting, der vil forbedre skolen.

Christine Antorini forklarede på opfordring fra Rosa Lund(Ø), at der blandt andet var usikkerhed blandt lærerne, fordi næste års opgaver først er blevet fordelt sent. Sammenhængen mellem arbejdstid og reform var også et tema.

"Det er noget af det, der er allermest præcist beskrevet også i regeringsgrundlaget, nemlig at lærerne skal tilbringe mere tid med eleverne. Det betyder ikke, at de skal arbejde mere. De har en 37-timers arbejdsuge. Indenfor den arbejdstid synes vi, det er vigtigt, at de underviser lidt mere", sagde Christine Antorini.

Timetalschok til lærere i Gentofte

Tag urimelige vilkår op med TR Folkeskolen.dk spurgte efter samrådet yderligere ind til emnet:

På samrådet sagde du, at nu begynder skolen at blive konkret. Vi får tilbagemeldinger fra folk, der skal læse over 30 timer om ugen. Et sted havde de to timer til forberedelse om ugen. Det er konkrete bekymringer, hvor lærere fortæller, at de har svært ved at få det til at gå op?

"Det er ikke for at skubbe ansvaret fra mig, men det er ikke mig, der tilrettelægger arbejdstiden. Det er noget, man gør i kommunerne og udmønter ude på skolerne. Det skal man tage det op med sin ledelse, og hvis det slet ikke hænger sammen, skal man tage det med sin tillidsrepræsentant".

Der er et større antal timer, der skal dækkes. Og det er rammerne og de ekstra timer, der gør, at resursen og opgaven er svær at få til at gå op?

"Det er derfor, man skal diskutere det konkret. Der ligger et gennemsnit, hvor lærerne skal undervise to timer mere per uge inden for den arbejdstid, der er. Og der vil være forskellige forhold ude i kommunerne. Så hvis man synes, at det ikke hænger sammen - det gælder jo ikke kun for lærerne, men også de andre medarbejdere i kommunen - så skal man det op konkret med sin ledelse. Hvis det er urimelige vilkår, så må man tage det op med sin tillidsrepræsentant. Det er sådan vi organiserer det for alle medarbejdergrupper", siger Christine Antorini.

Opgaveoversigten gør det svært for lærerne at overskue arbejdet

Absurd Merete Riisager fortalte efter samrådet, at hun ønsker, at folkeskolen skal lykkes.

"Jeg synes, det bliver absurd, når politikere bliver mere optagede af at få en reform til at lykkes i stedet for at få skolen til at lykkes", siger Riisager.

Hun mener, at reformen på visse punkter er baseret på en løgn:

"Påstanden om, at lærerne ikke kommer til at arbejde mere, er løgn. Og jeg synes ikke, at man skal lyve for folk. Og hvis man bliver nødt til at bede folk om at arbejde mere, så er det det, man skal sige. For man ødelægger fuldstændig tillidsrelationen, hvis ikke man kan give et ærligt svar. Og det er en torn i kødet på relationen mellem lærere og politikere, hvis ikke man kan give lærerne et ærligt svar. Man må ikke lyve for folk, hvis man gerne vil have dem til at lave et godt stykke arbejde" fortæller Merete Riisager, der oplever stor afstand mellem skolen og den politiske virkelighed.

Se eller gense samrådet via linket til højre for artiklen.