"Personale med lærer- eller pædagoguddannelse kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin".
Sådan står der i en ny paragraf, 29a, i det forslag til ændring af folkeskoleloven, som er til høring i denne måned.
Med andre ord: Pædagoger kan stå for undervisning i indskolingen. Dét har fået politikerne i Danmarks Lærerforening (DLF) til at rive sig i håret.
"Det er håbløst. Ideen med reformen er, at elevernes faglige udvikling skal understøttes. Så må det også være de uddannede lærerkræfter, der skal bruges", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen.
Pædagoger har ikke linjefagskompetence
Tilmed er det et krav fra Folketinget, at lærere, der underviser i for eksempel dansk i 1. klasse, skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det gør det endnu mere absurd, at de politikere, der sidder i forligskredsen, nu åbner op for, at pædagoger helt uden linjefag kan stå for undervisningen i for eksempel dansk i 1. klasse, mener Bjørn Hansen.
DLF anbefaler derfor, at lovforslagets paragraf 29a omformuleres, så det tydeligt fremgår, at pædagoger ikke kan tillægges ansvar for undervisningen i et fag, heller ikke i indskolingen.
Lovforslag klar: Lærerne har fortsat ansvaret for undervisningen
Reform: Pædagoger kan få ansvaret for undervisningen i de små klasser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.