Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rasmus Johansen

1

Foto: Helene Bagger
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
23. november 2010, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rasmus Johansen, 33 år og lærer på Gammelgaardsskolen i Århus-forstaden Åbyhøj.

Undervisere nr. 11 2010

Uddannelse:

Lærer fra Silkeborg Seminarium i 2002. Arbejdede et par år på Funder Skole i Silkeborg, arrangerede filmfestival for 800 børn og gik så 80 procent ned i tid for at uddanne sig til filmproducer. Lavede reklamefilm, men savnede elevernes umiddelbarhed.

Arbejdsplads:

På Gammelgaardsskolen underviser Rasmus Johansen i dansk i 9. klasse og i billedkunst og musik i indskoling og på mellemtrin. Desuden valgfag i filmkundskab og rock. Skriver sange og musik i sin fritid under navnet Telestjernen og laver selv sine musikvideoer. Er sammen med sit band The Highway Riders aktuel med cd'en »Roxy Grill« - andet album i en trilogi om Johnny Boy, der vokser op i udkantsdanmark. Her kommer Rasmus Johansen selv fra og prøver med sine sange at vise en mere positiv side end den om lukning af skoler, mejerier og brugsforeninger.

Familie:

Bor på Trøjborg i Århus sammen med kæresten Eva Mikkelsen, der arbejder på lektier-online.dk. Parret lejer et par værelser ud og spiser ofte sammen med lejerne. Som regel står de for maden.

Mit arbejde lige nu:

Jeg dykker ned i grammatik i 9. klasse og arbejder med den korte film. Jeg har fokus på at forberede eleverne til afgangsprøven.

Mit arbejde om fem år:

Jeg er nysgerrig efter journalistik og er måske ved at videreuddanne mig. Men jeg har savnet skolen én gang, så jeg holder fast i noget undervisning. Det kan godt være på Gammelgaardsskolen.

Efteruddannelse:

På et tidspunkt læste jeg dansk på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, men det blev for teknisk. På skolen har vi haft en kollektiv efteruddannelse i LP-modellen, og jeg har lige købt et redigeringsprogram, så nu skal jeg til at uddanne mig selv i at klippe film.

Ting, som er vigtige for mig:

1. Kultfilm og dokumentarer. Jeg kan også sluge en Hollywood-film, hvis den har noget på hjerte, er dramaturgisk færdig og har en æstetisk interessant vinkel. Det øver jeg mig selv i, når jeg skriver sange. Jeg går meget op i æstetik. Derfor har jeg valgt at præsentere ting i røde nuancer.

2. Jeg optager mine musikvideoer på 8- og 16-millimeter-film. Det er en leg i legen, der hedder Telestjernen. I trilogien om Johnny Boy trækker jeg på alle mine kompetencer inden for musik, film, artwork og storytelling.

3. Nu skriver jeg på dansk, så jeg har hovedsageligt valgt danske plader. Power Solo spiller noget skæv rock. Jeg er også til Burning Red Ivanhoe og Otto Brandenburg. Jeg er vanvittigt alsidig.

4. Min Mac er mit kontor. Alle mine undervisningsting, ideer til musik og private notater ligger på den. Jeg er virkelig på den, hvis jeg mister den.

5. Jeg har et krejlergen og går tit på loppemarked i Vestjylland. Køber lamper, telefoner og sælger videre med lidt fortjeneste. Samtidig bliver jeg inspireret af de mennesker, jeg møder.

6. Min 12-strengede guitar er omdrejningspunktet for mine plader. Bruger den til at stresse af, og når ideer skal ud. Jeg begyndte at spille i 10. klasse, da min storesøster kom hjem med en kæreste, der havde en guitar på ryggen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rasmus Johansen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS