Rapport: Skoler har svært ved selv at påvirke elevernes faglige niveau

De mest afgørende faktorer for, om en skole er højt- eller lavtpræsterende, kan skolen ikke selv påvirke.

Sådan lyder det i konklusionen på en ny rapport, som er en del af følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen.

Undersøgelsen er gennemført af Epinion med det formål at belyse, hvad der kendetegner de folkeskoler, der ligger højt på fagligt niveau, trivsel og implementering af folkeskolereformen.

Der ses imidlertid ikke nogen særlig stærk sammenhæng mellem, hvor grundigt skolerne har implementeret folkeskolereformen og det faglige niveau.

Her er faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad og elevernes etnicitet derimod afgørende.

Følgeforskning: Ingen sammenhæng mellem målstyring og elevernes resultater

Skolestørrelse er også en afgørende faktor. Skoler med mange elever klarer sig bedre end skoler med få, konkluderer rapporten.

Når det kommer til de faktorer, skolerne selv kan styre, så er de kun afgørende for syv procent af de faglige præstationer i læsning og 10 procent i matematik.

Kun 3-4 procent af skolens præstation på trivselsrelaterede punkter kan tilskrives karakteristika på skoleniveau, konkluderer rapporten.

Folkeskolereformen - fra Emils fuglehus til 26 gange nej

Det indikerer, at "der er en meget stor homogenitet i de danske folkeskolers evne til at løfte eleverne", lyder det i konklusionen i rapporten, der primært bygger på data indsamlet i forbindelse med den foregående følgeforskning.

Tvetydig sammenhæng mellem reform og præstationer

Mens der altså kun er marginale forskelle mellem skolernes evne til at løfte faglighed og trivsel, når man renser for bagvedliggende faktorer, har skolen mere at skulle have sagt, når det gælder graden af implementering af folkeskolereformen.

Det til trods er det kun i forhold til understøttende undervisning og åben skole, undersøgelsen konkluderer markante forskelle mellem skolernes implementeringsgrad.

Analysen "viser indikationer på", at der er sammenhæng mellem lav faglighed og trivsel og en lav grad af implementering af elementer fra folkeskolereformen.

Politikerne har ikke tid til reform-forskningen

Blandt andet finder rapporten en sammenhæng mellem fagligt løft i matematik og implementering af åben skole.

Desuden er der sammenhæng mellem ro i klassen og hvor langt man er med at implementere reformen.

Overordnet set er det dog svært at udpege sammenhænge mellem høje præstationer, og hvor langt skolen er kommet med at implementere forskellige elementer af reformen.

"I stedet viser analyserne et komplekst billede af sammenhænge mellem de forskellige karakteristika og præstationsindikatorer", lyder det i konklusionen.