Rapport: Kun små forskelle i lærernes brug af varieret skoledag

Lærerne oplever mest ro i udskolingen, når man sammenligner indskoling, mellemtrin og udskoling i den nye skolevirkelighed.

"Denne forskel må formodes at hænge nært sammen med børnenes alder og modenhed, hvilket alt andet lige forbedrer ro og klasseledelsen", som der står i rapporten.

Tendens til mere ro i skolen før skolereformen

Konklusionerne i rapporten sammenligner ikke skolevirkeligheden før og efter folkeskolereformens indførsel. Men i rapporten er også tal fra første gang Kora - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - sendte spørgeskemaer ud i foråret 2014, inden skolereformen trådte i kraft.

Sammenligner man tallene før og efter reformen, kan man se små forskelle, men på nogle områder dog nogle tendenser. Tallene viser, at der var en anelse mere ro og klasseledelse, inden reformen blev indført. Der var også lidt flere besøg udefra på skolerne inden reformen, og der blev brugt lidt mere it i undervisningen i 2014.

Men i rapporten bliver det understreget, at resultaterne ikke kan bruges til at måle effekterne af skolereformen.

"Resultaterne giver et øjebliksbillede af læreres, og i mindre grad pædagogers, vurdering af en række centrale temaer for en længere og mere varieret skoledag i 2015. Det er således ikke muligt ud fra besvarelserne at komme med en vurdering af effekten af den længere og mere varierede skoledag. I 2016 gennemføres den første samlede større analyse af en længere og varieret skoledag, hvor implementering og effekter beskrives", skriver Kora i indledningen.

Ministeriets undersøgelse: Lærerne presses af for lidt forberedelsestid

Sund skepsis overfor målinger

"Der er nogle advarselslamper, der blinker, når jeg ser denne rapport", siger DLF's formand Anders Bondo Christensen.

"Der er ikke noget, der kommer bag på mig, men jeg har grundlæggende en sund skepsis overfor alle de her målinger og brugen af dem. Jeg lægger ikke stor vægt på sådanne målinger, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind. Men enten vil man bruge denne form for målinger og så acceptere præmissen eller også vil man ikke. Ofte vælger man jo at sammenligne ukritisk, men i denne rapport er en række underlige begrundelser for de svar, man har fået på spørgeskemaerne".

Anders Bondo Christensen fortæller, at der jo ikke ligefrem er nogle succeshistorier i målingerne, som Kora har foretaget.

"Det er da en rigtig god ide, at eleverne bevæger sig i undervisningen, men det har ikke noget med folkeskolereformen at gøre. Man kan ikke lovgive om god undervisning, og når et overvældende flertal af dem, der har ansvar for undervisningen siger, at de ikke kan gøre det godt nok indenfor rammerne, så skal man virkelig tage det alvorligt. Det er det, jeg hele tiden hører, når jeg er på medlemsmøder. Lærerne fortæller, at de har alt for mange opgaver til den tid, de har til rådighed. De begynder at lave "standardundervisning". En mere varieret undervisning bliver der ikke tale om, hvis de ikke har tiden til det", siger Anders Bondo Christensen.

Første reformtjek: Eleverne dumper den åbne skole

Læringsmål bruges kun lidt eller …

Spørgeskemabesvarelserne viser, at lærerne nok ikke bruger læringsmål så meget. Men her skriver Kora en begrundelse om, at man får lave procenter, da der er forskellige svarkategorier - det betyder, at det er "vanskeligt at konkludere, om læringsmålene anvendes eller ej. Blot kan en lav score angive, at der er tale om, at lærerne ikke vurderer eleven så ofte", som der står i rapporten.

Dog bruger lærerne i udskolingen nok i lidt større grad læringsmål, skriver Kora. "Dette kunne skyldes fokus på, hvad eleverne skal evalueres i til afgangsprøven", står der.

Rapporten fortæller, at lærernes brug af læringsmål ikke er så højt. Er det et problem?

"Nej, det synes jeg ikke. I Finland har man end ikke haft mål for de enkelte fag før for omkring 5-6 år siden. Når man spurgte den finske undervisningsminister, om hvordan man kunne lave skole uden at formulere mål, så lød svaret: "fordi vi har nogle fantastisk dygtige lærere, der ved, hvad eleverne skal undervises i og hvad de skal lære. Det har vi fuld tiltro til at de kan". I Finland har de en tillidskultur, hvor vi har en evalueringskultur", siger Anders Bondo.

DLF-formanden fortæller, at han som matematiklærer jo godt vidste, hvor den enkelte elev lå i faget, og hvor han skulle sætte ind som lærer.

"Jeg formulerede ikke læringsmål for hver time. Jeg lagde selvfølgelig nogle mål og fulgte op på dem, men når jeg ser, hvad mange lærere skal bruge tid på i dag med at krydse af i it-systemer om tegn på læring og læringsmål, så er det efter min mening gået fuldstændig over gevind".

Hvad skal lærerne så gøre?

"Jeg synes, lærerne skal se på de systemer, de bliver præsenteret for og påtage sig et professionelt ansvar. Hvis jeg var lærer i dag, ville jeg bruge noget tid på sammen med mine kolleger, ledere og skolechef at se på de systemer. Hvis jeg syntes, de var spild af tid, ville jeg se, om vi sammen kunne få forvaltningen til at bruge resurserne bedre end på at sætte krydser i sådanne skemaer".

Kun små forskelle

Ifølge rapporten, er der ikke mange forskelle, når det gælder brugen af Fælles Mål - ældre lærere anvender dem lidt mere end yngre lærere.

Så er der en tendens til at flere yngre lærere aldrig bruger personer udefra i undervisningen - men skriver rapportens forfattere - der er kun tale om små forskelle.

It bruges mere af dansklærere end af matematiklærere. "Det er måske lidt overraskende (… ) men dette kan muligvis også hænge sammen med klasselærerfunktionen, sådan at mere generel indføring i it falder under dansklærerens opgaver. Derudover har dansklærere også flere ugentlige konfrontationstimer med eleverne", som det forklares i rapporten.

"Dansklærere varierer i højere grad undervisningen end matematiklærere. Denne forskel synes ikke begrundet i fagenes indhold, dog kan der være tale om mere tid med samtale i danskundervisningen", skriver Kora.

"Generelt er der små forskelle i besvarelserne på tværs af fag, elevalder og læreralder. Selvom en del af de analyserede indeks er statistisk signifikant forskellige imellem grupperne, er der tale om numerisk meget små forskelle i de fleste tilfælde. Dette understreger, at der er tale om en relativt homogen gruppe af lærere og pædagogisk personale, der på de fleste områder ikke adskiller sig væsentlig på de belyste opdelinger", står der i indledningen til rapporten.