Rapport: Få skoler formår at løfte eleverne i forhold til deres baggrund

Forskningsinstituttet Viden til Velfærd (Vive) har i en ny undersøgelse kortlagt, hvilke skoler der i særlig grad har givet eleverne et bedre - eller dårligere - resultat ved de afsluttende prøver, end man ville kunne forvente ud fra elevernes baggrund. Det store flertal af skoler, 683, placerer sig i gruppen ’middel’, når det gælder generelle karaktereffekter. 111 skoler ligger ’over middel’, mens 127 skoler placerer sig ’under middel’. Undersøgelsen omfatter 921 skoler fordelt på alle 98 kommuner. På kommuneniveau klarer 16 kommuner sig over middel, mens 31 kommuner ligger under middel.

https://vive.dk/2017/09/flertal-folkeskoler-scorer-middel-paa-karaktereffekt/