Rap og gadepoesi ramte Amager

"Tramp. Klap. Tramp. Klap".

Lyden af tre 7. klasser, der har fået til opgave at lave et beat, som rapperen og den ene af dagens to gæstelærere Stik Op Jakob med det borgerlige navn Jakob Haahr-Pedersen kan dreje sine rytmiske enderim henover. Ved siden af ham står digteren Claus Høxbroe og venter svajende. Venter på, at det bliver hans tur til at vise eleverne, hvad man også kan bruge sproget til. Digterkunsten og rytmikken er de hovedpersoner, som de to gæstelærere har inviteret med i kraft af deres kreative hverv. Besøgene vil gentage sig de næste uger, indtil det om en lille måned er de trampende 7. klassers tur til at vise resten af skolens elever, hvad de har lært om rap og beatlyrik.

Ikke en dansklærer, der har klædt sig ud

Selvom de to lyrikere har fået lov at bruge det meste af 7. klassernes dag som gæstelærere - og også hiver mere af overbygningselevernes skema ud til digtekunsten i den nærmeste fremtid - så er det vigtigt for dem begge at holde fast i deres egen baggrund og de kompetencer, de kan bidrage med.

"Vi prøver at være tro mod, at vi er kreative mennesker og ikke pædagoger. Det er ikke en dansklærer, der har klædt sig ud. Det kan eleverne mærke både gennem vores produktioner og gennem processen", siger Claus Høxbroe.

"Jeg synes, det er spændende at se, hvor man kan tage digtene hen. Vi har ikke koordineret de emner, vi skriver om. Vi fandt bare ud af, at det var mange af de samme ting, vi hver især kredsede om", tilføjer han.

Dagens gæstelærere mener samtidig, at det først og fremmest er den kreative proces, som børnene skal lukkes ind i.

"Vi har lavet et forløb, der minder om den måde, vi selv arbejder på. Vi er blevet gjort opmærksomme på, at vi kan tilbyde en mundtlighed, som er vigtig at dyrke", fortæller Jakob Haahr-Pedersen.

"Vi vil gerne give eleverne et talerør og åbne dem lidt op", fortsætter Claus Høxbroe.

Alle gode gaver kommer (næsten) hjemmefra "Mit navn er Sebastian. Mit sted er Nørrebro, min lugt er helt frisklavet kaffe, og min lyd er trafikstøj".

Eleverne er blevet sat på endnu en opgave. De har hver især fundet tre stikord, der kendetegner deres kvarter eller i det mindste det sted, hvor de føler sig hjemme. Et sted, en lugt og en lyd. Sønderbro Skole ligger på Amager i København, men der er flere elever, der, som Sebastian, nævner Nørrebro eller endda et sted i landlig idyl.

"Eleverne skal skrive tekster om deres hjemsted for at få dem til at tænke over, hvor de kommer fra. Det skal de så bruge videre frem, når de producerer deres tekster", fortæller Jakob Haahr-Pedersen.

Kønnenes ensidige kamp To piger har sat sig i vindueskarmen for at få lidt tankero til stikordene. Lærke og Jasmine.

"Jeg synes, de er gode til det, de laver. Vi har arbejdet lidt med digte før i de mindre klasser, og for et år siden skrev vi også nogle raptekster med en rapper", siger Lærke.

"Jeg er normalt ikke så vild med rap, men jeg synes, det her er okay. Det er sjovt, når der kommer noget nyt", siger Jasmine.

I et tilstødende klasseværelse sidder drengene Tokeer og Ali og finder på de tre ord, der kendetegner deres hjemsted. De går i 7.z, og her er det tilsyneladende ikke kun gæstelærernes rytmiske remser, der vækker begejstring hos drengene. De er pændte på zat høer, hvad pigerne har fundet på, for de er noget skeptiske over for piger som rappere.

En blåstemplet inspirationstur Det er nu ikke det indtryk, Claus Høxbro og Stik Op Jakob har fået gennem deres besøg på snart 40 uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. De samler på de historier, som eleverne finder på med udgangspunkt i deres eget liv.

"Den største gevinst for mig er, at vi altid bliver præsenteret for gode historier. Her plejer pigerne faktisk at være ret godt med. Der er alt fra piger i Kansas-dragter, der skriver tekster om at hjælpe til på gården, til piger, der skriver tekster om at hænge ud med veninderne", fortæller Jakob Haahr-Pedersen.