Randers: Radikale vil sætte skolerne fri af læringsplatformen

Kommunerne er forpligtet til at anskaffe læringsplatforme, men de bestemmer selv, hvordan den skal bruges. Elevplaner skal være digitale, men der er ikke krav om, at de offentliggøres på læringsplatforme. Sådan lød svaret fra Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk i februar i år. Siden har Aarhus Kommune vedtaget, at det er skolerne selv, der bestemmer, hvordan læringsplatformene anvendes.

Aarhus har nu officielt sat skolerne fri fra læringsplatformen

Mogens Nyholm fra Det Radikale Venstre i Randers stiller nu et forslag om, at også byrådet i Randers giver skolerne frihed til selv at bestemme, hvordan de får bedst gavn af læringsplatformene. I det udkast til forslag, som folkeskolen.dk har set, står, at kontrol med folkeskolen skal erstattes af tillid til fagpersonalet.

Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

Mere tillid til lærerne

Mogens Nyholm fortæller, at lærerne i Randers i dag skal lave elev- og årsplaner i MinUddannelse. Men Radikale Venstre foreslår, at tvangen fjernes.

"Hovedårsagen er, at vi har tillid til lærerne. De kan godt styre deres egen lærerhverdag. Det er egentlig et Aarhus-forslag, vi foreslår i Randers. Vi mener, at det skal være frivilligt for den enkelte skole, hvordan platformen bruges. Hvorfor bruge tid på tasteri og overinformation af forældrene? Jeg vil hellere have, at lærerne bruger tid den tid, der skal bruges på forberedelse, og så bruger læringsplatformen, når det er fornuftigt", siger Mogens Nyholm.

Kredsformand: Skab dialog om brug af læringsplatformen

Formand for Randers Lærerforening Leif Plauborg er meget glad for den udmelding.

"Der er brug for at få fokus på det her. Ministeriet lagde efter sommerferien op til en dialog om Fælles mål og læringsplatforme. Men den debat, der har været, har været meget begrænset", siger Leif Plauborg til folkeskolen.dk

"Der mangler i den grad en debat på skolerne om, hvordan man kan bruge læringsplatformene, så de tjener et pædagogisk og didaktisk formål. Jeg synes, det er et rigtigt godt, at det er ude på skolerne, at man drøfter, hvad det er man gerne vil bruge læringsplatformen til".

Aarhus: Skoleledelserne forpligtet til dialog med lærerne om læringsplatforme

Han fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan skolerne i Randers bruger MinUddannelse.

"Der er et sted, hvor man skal lægge 12 forløb ind i alle fag på et år. Men det er jo ikke alle fag, der har 12 forløb på et år, og hvad er et forløb egentlig? Hvis man har redskabsgymnastik - er det så et forløb? Eller er hver gennemgang af hop på trampolin, spring over hest og kolbøtter små forløb? Der er brug for en debat om det her", siger han og fremhæver også, at det tager tid at lægge så mange forløb ind, og at den tid går fra andet.

Forslaget skal behandles på et byrådsmøde den 10. december.

Formand for Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers Steen Bundgaard (S) er selv lærer, og han er klar til at drøfte, hvordan skolerne skal anvende læringsplatforme i Randers. Han håber, at forslaget skal behandles i udvalget.

"Det bør rejses som en sag i udvalget først, så vi kan få belyst plusser og minusser og undersøge tingene ordentligt. Det er måden at gøre det på", siger Steen Bundgaard til Randers Amtsavis.