Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Randers Kommune nedlægger 50 lærerstillinger

I morgen beslutter børne- og skoleudvalget i Randers Kommune sandsynligvis at nedlægge omkring 50 lærerstillinger. Årsag: Udgifterne til specialundervisning er vokset mere end beregnet.

John Villy Olsen
Start debatten
19. april 2010, kl. 17:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kommunen kommer i år således til at bruger 14 millioner kroner mere på specialundervisningsområdet, end den havde budgetteret med. Til næste år vil specialundervisningen komme til at koste 19 millioner kroner mere end beregnet.

"En væsentlig grund til merforbruget er indførelsen af den obligatoriske børnehaveklasse, som Folketinget har vedtaget, og som hos os fører til, at 12 ekstra elever skal have undervisning på en specialskole. Det koster seks millioner kroner", siger formand for Randers Lærerkreds Kurt Sørensen.

"En anden grund er, at der er flyttet 12 nye elever til kommunen, som også skal gå på specialskole. Det koster andre seks millioner kroner", tilføjer han.

Konsekvensen er, at normalundervisningen skal skæres med cirka 40 stillinger. Og eftersom kommunen i forvejen havde besluttet at nedlægge 11 stillinger, også fra næste skoleår, bliver der i alt nedlagt omkring 50 stillinger.

Lærerkredsen: Stop denne massakre

Kommunen indfører fra næste skoleår en ny indskolingsordning, der garanterer 0. til og med 3. klasse 30 timer om ugen, så det bliver eleverne fra 4. til 9. klasse, der kommer til at mærke besparelserne. De vil rundt regnet få to lektioner færre om ugen.

Med andre ord - færre lærere skal løbe hurtigere for at nå undervisningsmålene på kortere tid. Lærerkredsen har derfor skrevet et brev til medlemmerne af byrådet, hvor den opfordrer byrådet til at tage den planlagte indskolingsordning af bordet.

"Vi vil opfordre byrådet til at undlade at gennemføre denne massakre på undervisningsområdet. I den betrængte økonomiske situation kunne vi foreslå, at man undlod at iværksætte nye tiltag, for eksempel den påtænkte nye indskolingsordning med en budgetteret udgift på et tocifret millionbeløb. Det sparede beløb kan så i stedet anvendes på at bevare et mere rimeligt tilbud i hele skoleforløbet", skriver lærerkredsen.

Det er ikke første gang, der bliver nedlagt lærerstillinger i Randers Kommune. I 2007 blev der således nedlagt 42 stillinger i kommunen.

"Vi frygter, at vi ikke kan undgå afskedigelser denne gang", siger Kurt Sørensen. "Det er ikke sikkert, at nok går på pension".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Randers Kommune nedlægger 50 lærerstillinger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS