Randbemærkning

Når lydtrykket trykker

'Det er næppe gået op for alle, at en lærer ikke bruger sine kræfter på pædagogik, men på at få ro i klassen,' skriver den engelske forfatter William Cooper, der selv har en fortid som lærer. Mon ikke det også gælder på denne side af Nordsøen?

Man kan undre sig over, at Arbejdstilsynet, som nidkært vogter over alt fra luftfiltre og sikkerhedsskærme til gulvbelægninger og bruserrum til det tekniske personale, ikke for længst har krævet høreværn for lærere . . . eller lyddæmpende mundpropper for elever.

Mig bekendt har heller ikke pædagogikkens teoretikere, som ellers nok kan sætte tal og tolkninger på det, der foregår i skolen, ytret sig om det stigende lydtryk - for eksempel målt i decibel per elev på forskellige klassetrin eller fordelt på forskellige socialgrupper.

Indtil andet godtgøres, vover jeg derfor den påstand, at lydtrykket er proportionalt med den procentvise andel af en børneårgang, som frekventerer småbørnsinstitutioner.

Ud over egne usystematiske iagttagelser igennem den sidste tredjedel århundrede støtter jeg min hypotese på TV2 Øst. Dens reporter fulgte et vognlæs tre til seksårige i en såkaldt busbørnehave på en tur til en overdækket legeplads, den bruger på regnfulde dage. Legepladsen er indrettet i en ledigbleven svinestald. Gårdens ejer blev interviewet om, hvordan han oplevede denne ny aktivitet.

'Tja,' svarede han med et lille smil 'de støjer da ikke mere end de 400 svin, som plejede at gå derude'.

Charivari