Partiets landsmøde i weekenden vedtog en udtalelse, som opfordrer til en gennemarbejdet revision af bladstøtteordningen og fortsat hensyn til den demokratiske mangfoldighed og videnspredning.
"Det Radikale Venstre lægger afstand til regeringens planlagte afskaffelse af portostøtte til medlemsblade og andre periodiske tidsskrifter. Besparelsen rammer tilfældigt, og den foreslåede pulje lægger op til borgerligt smagsdommeri", hedder det i resolutionen.
Dermed irettesættes folketingsgruppen, som sidste år foreslog præcis det, som der lægges op til finanslovforslaget i år, nemlig at fjerne hele bladportostøtten for uge-, måneds- og kvartalspublikationer ved årsskiftet. Finanslovforslaget vil betyde øgede udgifter for fagbladene svarende til omkring en halv milliard og vil formentlig betyde døden for en række blade. For 'Folkeskolen' vil en ophævelse af ordningen betyde en øget udgift på 13-14 millioner kroner, viser beregninger foretaget af Dansk Fagpresse.
Radikale vil ikke fjerne portostøtten
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.