Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rådvilde forældre kan få matematisk hjælp på nettet

I næste uge præsenterer skolebogsforlaget Alinea en hjemmeside, hvor fortvivlede forældre kan få en håndsrækning, når de skal hjælpe deres børn med matematik. Forældrene kan også få gode ideer til, hvordan de kan lege matematik ind i hverdagssnakken.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
29. juli 2004, kl. 12:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hjemmesiden www.foraeldreunivers.dk er skabt som følge af, at Alinea får stadig flere henvendelser fra forældre, der mangler vejledning og information om begreber som vekslemetode, regnestreg og tallinje. Også lærere har efterlyst nye værktøjer, så de kan forbedre dialogen med forældrene.

testversion af www.foraeldreunivers.dk

"Som et stort matematikforlag føler vi os forpligtede til at hjælpe forældrene. Men det er svært at finde et sted at markedsføre en bog til dem. Derfor var det nærliggende at lave en hjemmeside, som lærerne forhåbentlig vil fortælle om på forældremøder", siger administrerende direktør Ebbe Dam Nielsen fra Alinea.

Forlaget har lavet hjemmesiden i samarbejde med Undervisningsministeriet, der har støttet projektet med 475.000 kroner. Siden henvender sig til forældre med børn i indskolingen og er delt op i tre hovedkapitler: Matematik i hverdagen, Metoder og hjælpemidler i skolen og Hvad skal dit barn lære?

Jonna Høegh er ophavskvinden til siden, der bygger på undervisningssystemet Matematiktak, som hun også er forfatter til. Siden kan dog bruges af alle.

"Nu har der i mange år været fokus på, hvordan forældre kan støtte deres børn, når de skal lære at læse, men forældrene kan også hjælpe deres børn ved at bringe tal og former ind i hverdagens situationer. For eksempel kan de snakke med børnene om, at servietterne er kvadratiske, når de dækker bord. Eller de kan gætte på, hvor meget posen med æbler vejer, når de køber ind", siger Jonna Høegh.

Hun ser også siden som en hjælp til lærere, der føler sig usikre på, hvordan de skal præsentere deres undervisning for forældrene.

"Mens dansklærere er gode til at fortælle om deres læsemetoder, har mange matematiklærere svært ved at fortælle om deres fremgangsmåder. Nu kan de tage udgangspunkt i den nye hjemmeside", siger Jonna Høegh.

Hvis "Forældrematematiktak" bliver en succes, vil Alinea udbrede ideen til flere fag, for eksempel læsning, engelsk i 3. klasse og naturfag.

Hjemmesiden www.foraeldreunivers.dk går i luften den 4. august, men allerede nu kan du klikke dig ind på et testsite på adressen øverst til højre for denne artikel.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rådvilde forældre kan få matematisk hjælp på nettet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS