Rådmand stopper i Aalborg

Tina French Nielsen stopper 1. februar som rådmand for skoleforvaltningen i Aalborg. Der sker med baggrund i private forhold som følge af, at familiens kvægbrug, Viderupgaard A/S, er gået konkurs. "Jeg elsker og respekterer mit parti Venstre, og jeg vil ikke stille partiet i en situation, hvor mit mandat skal diskuteres med baggrund i mine private forhold. Derfor finder jeg det naturligt, at Jan Nymark Thaysen nu overtager min post som skolerådmand", skriver hun på Facebook.

At være i en situation, hvor man anmoder retssystemet om gældssanering, er kompliceret, når det foregår i samspil med at bestride et højt politisk embede: Når du har et stort ansvar, får du stor opmærksomhed i offentligheden - det er helt naturligt, skriver Tina French Nielsen.

Tina French Nielsen på Facebook