Skolerådets formandskab er nedsat af undervisningsministeren til at rådgive om folkeskolen. I et brev til undervisningsminister Tina Nedergaard efterlyser de fire pædagogiske 'vismænd' en række initiativer i forhold til specialundervisningsområdet.
"Det er et stort potentiale i, at flere elever integreres i den almene undervisning i folkeskolen. Det vil give langt bedre mulighed for at iværksætte forebyggende indsatser frem for hovedsageligt at hjælpe børn, hvor det allerede er gået helt galt. Problemet er, at der allerede i dag er stor mangel på specialister med specialpædagogiske kompetencer. Der er brug for langt flere resursepersoner, der både har viden og kompetencer til at sætte ind overfor elever med særlige udfordringer, og som kan vejlede de øvrige lærere om undervisningsforløb, der virker i forhold til forskellige elevgrupper. Alternativet er en masse ulykkelige historier om elever, der aldrig fik den undervisning de havde brug for," siger medlem af Skolerådets formandskab og professor i specialpædagogik Niels Egelund.
Undersøg uddannelses-kvaliteten
Skolerådets formandskab vil have undersøgt kvaliteten af de uddannelsestilbud, som gives til danske folkeskolelærere i forhold til, hvad der findes af specialpædagogisk indhold i læreruddannelse og efteruddannelse i andre lande:
"Vi hører desværre, at specialpædagogik på læreruddannelsen og i efteruddannelsestilbuddene i alt for høj grad handler om abstrakte teorier frem for metoder og værktøjer, som lærerne kan bruge i hverdagen. Vi skal derfor have undersøgt, om de gør det anderledes i lande, hvor vi kan se, de er dygtige til at hjælpe de svageste elevgrupper. Det er vigtigt, at vi får flere specialister, og at vi sikrer os, at der er uddannelse i top", siger en anden Skolerådsformand, skoleleder Grethe Andersen.
Råd til Nedergaard: Investér i specialundervisningen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.