"Digitale fabrikationsteknologier som 3D-print, laser- og folieskærere skal ligestilles med, og måske endda i nogle tilfælde erstatte, klassiske håndværk og værktøjer i håndværk og designundervisningen". Sådan lød det provokerende i et opslag, som de to håndværk og design-studerende Emilie Helena Kjærgaard og Amalie Gravgaard Lange lagde op i håndværk og designlærernes facebookgruppe i marts. Som en del af deres bachelorprojekt spurgte de lærerne, hvad de mente om sagen. I løbet af få dage kom der 70 kommentarer. Og meningerne var i den grad delte.
"Vi mødte rimeligt meget modstand. Der er så mange traditioner i de to gamle udgaver af faget, og der er utroligt høj faglig stolthed. Nogle holdt meget hårdt på, at faget handler om at bruge hænderne og kunne lugte træet. Men mange var også enige i, at de nye teknologier skal bruges. Spørgsmålet er så hvordan", fortæller Emilie Helena Kjærgaard.
Garvede lærere: Vi risikerer at miste fagligheden i håndværk og design
De to studerende gennemgik debatten og valgte forskellige lærere ud til videre interview. De satte sig for at undersøge, hvilken plads digitale fabrikationsteknologier har og kan have i undervisningen, hvordan fagets traditioner og de klassiske håndværk arbejder sammen med de digitale fabrikationsteknologier, og hvordan det kan give didaktisk mening at inddrage dem i undervisningen.
"Dem, der havde prøvet at bruge det, havde enten oplevet kæmpesucces, eller at det blev lidt mærkeligt. Der, hvor det lykkes, er når teknologierne indgår som en naturlig ting. Man bruger folieskæreren, fordi den er det bedste værktøj til lige præcis dét. Eller som en vi talte med, der brugte 3D-print til at differentiere, så dem, der er gode til at snitte, kan snitte en figur at støbe efter, og dem, der aldrig ville være nået nogen vegne, i stedet kan 3D-printe en figur, de har designet, og så støbe efter den", fortæller Amalie Gravgaard Lange.
Snyd at bruge folieskærer
Emilie Helena Kjærgaard og Amalie Gravgaard Lange har mødt hinanden i Campus Carlsbergs Future Classroom. De havde begge håndværk og design. Men mens Amalie gik på linjen Future classroom, hvor hendes to andre fag, dansk og engelsk, også havde et teknologisk islæt, havde Emilie matematik og fysik, og så håndværk og design som faget, hvor hun kunne få mulighed for at kombinere matematikken med noget mere kreativt skabende. Begge dyrker også klassiske håndværk i fritiden som strik og metalsmykkesløjd.
De var begge fascineret af, hvordan de kunne bruge de nye teknologier i undervisningen, men Emilie oplevede, at hendes medstuderende i håndværk og design nærmest så det som, at hun snød, hvis hun gik over og skar metalfolie på folieskæreren, uden tanke på, at det jo kun var noget hun kunne, fordi hun havde brugt fire uger af sin fritid på at lære værktøjet godt at kende. Amalie oplevede på den anden side qua sin linje at skulle bruge teknologier i projekter, hvor det ikke gav mening - det var teknologien for teknologiens skyld.
Håndværk og design får nye muligheder med 3D-print
"Vi startede med at tænke, at det var megafedt at trække de nye teknologier ind i faget. Vi var næsten klar til smide høvlen ud", siger Emilie og griner. "Men i løbet af processen kom vi frem til, at det 'bare' er værktøjer, og de skal betragtes som sådan. Status på nye maskiner bliver let for høj, så man laver et treugers forløb i 3D-print. Så bliver værktøjet et mål i sig selv, eleverne blive eksperter i 3D-printere. Men når måske aldrig designprocessen, og så går man på kompromis med læringen".
Det kan være fint at lave en lille introduktion til en af de nye teknologier, ligesom man lader eleverne tage symaskinekørekort eller introducerer dem til dekupørsaven, men det skal netop bare være som et værktøj på lige fod med andre.
Emilie og Amalie har arbejdet som coding pirates og også her er det der hvor det fysiske håndværk og de digitale teknologier arbejder sammen, at det har givet mening.
Eleverne skal have fingrene i maskinerne
En af udfordringerne kan være, at mange lærere ikke har tilstrækkelige kompetencer eller erfaringer inden for området, og derfor enten afviser de nye teknologier helt eller giver dem for høj status som noget nyt og enestående. Derfor giver Emilie og Amalie i deres opgave en række råd til lærerne om, hvordan de kan bruge dem i undervisningen.
De har begge håndværk og design på de skoler, hvor de er blevet ansat. Emilie er på Den grønne friskole på Amager, som i høj grad arbejder med innovationsdidaktik, men ikke med digitale værktøjer. Amalie er på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg, som er en Leap-skole med gode muligheder for at inddrage digitale værktøjer i den projektorienterede undervisning. De har begge masser af ideer til, hvordan teknologierne kan indgå i undervisningen.
"Når klokken ringer" - nu opdateret til håndværk og design
"Jeg skal støbe med 5. klasse-elever snart. Der snakker vi om at lade dem 3D-printe en figur, som de så ender med at støbe. De skal lave skitser i hånden eller i modellervoks, 3D-tegne i programmet og være med til at printe figuren. Det er nemlig vigtigt, at det ikke bare er noget, vi fikser for dem. De skal have fingrene i maskinerne, så at sige", siger Amalie Gravsted Lange.
"Jeg havde en ide om, at et forløb, hvor eleverne kunne lave t-shirts til klima-demonstrationen, hvor de kunne bruge folieskærer og lasercutter til at lave tryk på t-shirts og badges. Men det kræver lige, at min skole indkøber teknologierne. Det er jo også en af de udfordringer der er mange steder", siger Emilie Helena Kjærgaard.
Råd til lærerne: Se 3D-printere og laserskærere som værktøjer på lige fod med dekupørsaven
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.