De raidkales retspolitiske ordfører Elisabeth Arnold siger i dag til Radioavisen, at De Radikale vil støtte forslaget, som oprindelig er udformet med henblik på Pædofilforeningen/Danish Pedophile Association. Men ifølge Elisabeth Arnold kan det også komme på tale at starte med en prøvesag om den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir, som ifølge formanden for Brøndby Kommunes skoleudvalg, Ib Terp, forsøger af hverve børn på byens skoler.
Tanken om at tvangsopløse pædofiliforeningen og Hizb-ut-Tahrir afvises normalt med henvisning til den grundlovssikrede foreningsfrihed:
"Men vi har meget sjældent fået afprøvet, hvor langt Grundlovens beskyttelse egentlig går", siger Elisabeth Arnold til Radioavisen.
Grundlovens paragraf 78 giver domstolene mulighed for at opløse foreninger, der søger at nå deres mål ved hjælp af vold eller har andre ulovlige formål. I henhold med Dansk kepartis beslutningsforslag, skal justirsminister Lene Espersen træde ind med et foreløbigt forbud, hvorefter domstolene skal tage stilling til foreningernes lovlighed.
Dansk Folkeparti sagde i går i en pressemeddelelse, at partiet ville bede justitsministeren pålægge rigsadvokaten at rejse en oplsøningssag mod Hizb-ut-Tahrir: "For mig har det hele tiden været aldeles ubegribeligt, at rigsadvokaten ikke anså Hizb-ut-Tahrir for at falde ind under Grundlovens paragraf 78, på trods af, at organisationen utvetydigt opfordrede til mord på danske jøder", siger Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeaprti, som nu altså fra støtte fra De radikale til beslutningsforslaget.
R og DF vil forbyde Hizb-ut-Tahrir og pædofilforening
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.