Psykologiske perspektiver på intervention

Jens er ked af at gå i skole og er derfor indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Casen er let genkendelig. De fleste lærere har en Jens i klassen, for der findes mange Jenser rundt omkring i landet. Lærere og andre professionelle vil derfor have glæde af den metode, som bogen tilbyder.

Metoden hedder intervention og bliver belyst gennem otte forskellige artikler. Der kan være tre forskellige formål med at anvende metoden: Ønsket om forebyggelse, ønsket om at stimulere og ønsket om at kompensere.

Alle otte vinkler indeholder primært et af formålene, og valget af vinkel skal derfor foretages ud fra, hvilket formål man som professionel har med at anvende metoden. For eksempel har den kognitive vinkel til hensigt at ændre den måde, hvorpå Jens tænker og dermed vil agere i verden. Der er her tale om et stimulerende formål med metoden. Den neuropsykologiske metode er kompensatorisk. Det kompensatoriske formål kommer til udtryk ved, at metoden tilbyder redskaber til at kompensere for de ting, Jens ikke kan.

Bogen tilbyder nogle meget fine redskaber, der i høj grad er brug for i en folkeskole, der skal kunne rumme mange forskellige slags børn. I en tid, hvor inklusion er et nøgleord i folkeskolen, er det vigtigt, at lærere og andre professionelle tilbydes redskaber, de konkret kan bruge i dagligdagen, når de skal sørge for, at Jens er glad for at gå i skole.

Desværre er bogen holdt i et højtravende akademisk sprog, der kobler 95 procent af målgruppen fra. Alene titlen vil få størsteparten af målgruppen til at springe den over.