Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
PPR

Psykiatriaftale:  Lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge skal udvides

Børn og unge, som mistrives psykisk eller har symptomer på psykisk mistrivsel, skal have hurtigere og bedre hjælp, så deres tilstand ikke forværres. Derfor skal de lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne udvides, fremgår det af ny psykiatriaftale.

pige gemmer ansigtet i hænderne
Foto: madrolly
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. maj 2025, kl. 16:08
Start debatten

Stadig flere får behov for hjælp og støtte i psykiatrien. Det gælder særligt blandt børn og unge. I løbet af de seneste 15 år er antallet af børn og unge med kontakt til sygehuspsykiatrien næsten fordoblet. 

Det fremgår af den tiårsplan for psykiatrien, som regeringen og Folketingets partier har præsenteret i dag.

Den udvikling vil politikerne dæmme op for ved, at flere børn og unge skal have gavn af de lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne, hvor de sammen med deres familier kan henvende sig uden en lægehenvisning. Målet er, at de undgår at få brug for behandling i sygehuspsykiatrien.

”Der skal sættes tidligere og mere forebyggende ind, så barnets eller den unges udfordringer kan afhjælpes frem for forværres. Derfor er der afsat penge til udvikling af nye lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i alle landets kommuner”, hedder det i tiårsplanen.

KL har et forbehold mit i glæden

Tilbuddet kan udvikles ved at justere i indholdet, øge kvaliteten i den nuværende behandling eller ved at udvide målgruppen, eksempelvis så også børn fra nul til seks år kan få hjælp i tilbuddet. Man kan også overveje at tilføre pædagogiske og socialfaglige indsatser.

I KL glæder formand for socialudvalget Ulrik Wilbek (V) sig over, at der løbende over de næste år afsættes 300 millioner kroner ekstra til de lettilgængelige tilbud for børn og unge.

”Mange børn og unge har desværre oplevet, at det har været svært at få den rette hjælp. Derfor er det meget positivt, at man med aftalen nu afsætter flere penge til kommunernes arbejde med at etablere et lettilgængeligt tilbud til børn og unge”, siger han.

Ulrik Wilbek har dog et forbehold.

”Aftalen åbner for, at tilbuddet kan udvides til også at omfatte helt små børn. Her skal vi være meget opmærksomme, for små børn har brug for noget andet end større børn. En treårig skal for eksempel ikke til psykolog, men have en anden indsats. Det kommer derfor til at kræve et meget grundigt fagligt forarbejde, inden vi eventuelt går i gang med at se på at udvide målgruppen”.

Samlet løft på 35 procent

En ny patientrettighed giver børn og unge ret til sammenhængende udredning og behandling i psykiatrien. I praksis skal de tilbydes et sammenhængende forløb, hvor de får hjælp og behandling allerede, mens udredningen er i gang, eksempelvis samtaleterapi.

Udredningsforløbet skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisningen, og barnet eller den unge skal være startet i behandling efter senest 60 dage. Derudover udvides det frie sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien, så de fremover oplever færre skift.

Samlet set tilføres 4,6 milliarder kroner mere til psykiatrien fra 2020 til 2030. Det svarer til et løft på 35 procent i forhold til 2019. Der skal blandt andet uddannes flere speciallæger i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatri.

Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Psykiatriaftale: Lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge skal udvides

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS