Psykiatere skal rykke ud på skoler og hjælpe børn i mistrivsel

Langt flere af de tusindvis af børn og unge, som mistrives og har psykiske problemer, skal have hurtig, kvalificeret hjælp ude på for eksempel deres skoler. Sådan lyder en central anbefaling fra et ekspertudvalg, skriver Berlingske. ”I dag skal børnene være rigtigt meget syge, før der for alvor sættes ind med hjælp og behandling. Det må vi vende, så der investeres mere i en indsats ude på skolerne og i kommunerne”, siger formanden for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner Charlotte Fischer (R). Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bebuder, at regeringen til efteråret vil komme med et udspil til forbedringer.

Berlingske: Flere unge mistrives: Psykiatere skal rykke ud og hjælpe hurtigere