Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Prosa-formand: Hvis KL knækker DLF, mister vi den danske model

Konflikten mellem DLF og KL bringer ikke kun lærernes overenskomst i fare, men kan slå skår i den danske model. Det mener formanden i fagforbundet Prosa, som opfordrer fagbevægelsen til at stå sammen med DLF på kamppladsen.

Ann-Sofie Warnich
Start debatten
4. marts 2013, kl. 15:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Min opfordring til fagbevægelsen er, at de står op omkring lærerne nu og signalerer, at det her er nok. Det skal ikke være sådan, at de politiske krav fra hverken KL eller finansministeren skal være bærende for, hvordan man laver en løsning for de arbejdstidsregler der måtte være på folkeskolen", siger formand for Prosa (forbundet af IT-profesionelle) Niels Bertelsen til folkeskolen.dk

Niels Bertelsens leder på Prosa.dk

Dermed er han på linje med KTO, der i dag udskød underskrivelsen af de øvrige aftaler indtil lærerne er i realitets forhandlinger.

Niels Bertelsen har skrevet en leder i på prosa.dk, som tager udgangspunkt i overenskomstkonflikten med it-firmaet CSC tilbage i 2011, der endte med en lockout af medlemmerne. Han frygter nu, at lærerne kan komme i samme situation.

"Efter at konflikten i CSC gik i gang, betragtede arbejdsgiveren sig som frigjort fra overenskomsten. Den risiko løber DLF også i virkeligheden. Nemlig, at KL kan betragte sig som frigjort, og så er det pludselig et andet spil, man kommer ind i. Så kan aftalevilkårene ikke reguleres længere og arbejdsgiveren kan tilbyde lærerne at komme tilbage på de vilkår, de nu en gang har lyst til at tilbyde dem", fortæller Niels Bertelsen.

Fagbevægelsen under skud I følge Niels Bertelsen er DLF's konflikt med KL afgørende for, hvordan den danske model for overenskomstforhandlinger kommer til at foregå i fremtiden.

"Hvis KL kommer til at få akt, som de har magt, så vil en lang række organisationer jo i de kommende år blive stillet over for de præcis samme krav, nemlig det som KL kalder en normalisering af arbejds-vilkårene. Hvis det slår igennem, så er der jo ingen opgave tilbage for den danske fagbevægelse", siger formand Niels Bertelsen.

Han udtrykker bekymring for, at et skud på DLF kan være starten på et ud af mange, der vil gennemhulle den danske fagbevægelse.

"Vi skal stå sammen om de her problemer, så vi ikke bare bliver isolerede i kampen mod arbejdsgiverne. Vi kan jo risikere, at hvis DLF får lov til at stå alene derude og blive skudt ned, jamen så bliver det en anden organisation, der står for skud næste gang, og på den måde kan man så stille og roligt rulle alle de her aftaler tilbage, indtil vi er tilbage i 1899, hvor det var arbejdsgiveren, der bestemte alting", siger Niels Bertelsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Prosa-formand: Hvis KL knækker DLF, mister vi den danske model

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS