Hvad sker der her? I skal ikke lade titlen forlede jer til at tro, at det er en bog om projektarbejde, endsige om projektopgaven. Det er en bog om skriftlig dansk, og som sådan er den ret rodet. Der er en rimelig oversigt over genrer, både skriftlige og dem, der er båret af andre medier. Der er beskrivelse af, hvordan man tilrettelægger en skriftlig opgave på forskellige undervisningstrin, dog med overvægt på niveauer efter folkeskolen. Så er der afsnit om research og en ordbog over danskfaglige udtryk. På side 42 får vi at vide, hvad en projektopgave er: »Projektopgaven er en skriftlig opgaveform, der bruges til voksenprøven i dansk«. Så ved vi det.
Så får vi et tegnsætningskursus og en oversigt over, hvilke elementer der er nødvendige i en skriftlig opgave, som den bruges efter folkeskolen. Til slut er der angivet en række projektforslag, hvor vi først får spørgsmål om, hvad faktion, strofe og resumé er. Der er også et spørgsmål om, hvad et projektarbejde er. Det ville jeg godt se forfatterens eget svar på.
Projektarbejde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.