Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Projektarbejde

Projektarbejde i praksis

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Om uddannelsesproblemer i 90'ernes Danmark

Redigeret af Anders Mathiesen

235 sider, 168 kroner

Unge Pædagoger

En række pædagogikstuderende ved Roskilde Universitetscenter (RUC) fremlægger i rapportform deres undersøgelser af aktuelle konfliktområder inden for uddannelsessfæren. De i alt fem arbejder fokuserer på henholdsvis tilblivelsen af gymnasiereformen 1987 - elevorganisationernes virksomhed i 1980'erne - syvpunktsprogrammets forsøg forud for folkeskoleloven i 1993 - diskussionen om og op til den ny læreruddannelsesorlov - debatten i 1990'erne om daghøjskoleuddannelsen.

I en lang indledning fremhæver bogens redaktør, der er de studerendes vejleder, blandt andet rapporternes fællestræk. De er, siger han, 'historisk konkrete analyser', nemlig af dokumenter, der vedrører det pågældende konfliktområde. Og de er 'projektarbejder, der tager udgangspunkt i et praktisk politisk problem'.

Dette sidste træder klart frem i rapporterne. De studerende er kritisk optaget af og personligt engageret i det uddannelsespolitiske interessesammenstød, de beskæftiger sig med. Den fælles skurk er Bertel Haarder, og den fælles inspiration for analysearbejdet er den franske sociolog Bourdieu.

Redegørelsen lykkes afgjort bedst i det første og sidste af tilfældene, altså det om gymnasiereformen og det om daghøjskolen. Den omfattende stofbehandling er her overskuelig og fremadrettet. De tre øvrige arbejder er også grundige (blandt andet altså det om optakten til folkeskoleloven 1993). Men de er samtidig alt for ordrige og statisk selvkredsende, undertiden forekommer de også noget frelste.

Det synes således på forhånd givet, hvad der er pædagogisk 'progressivt' (identisk med de skrivendes standpunkt), og hvad der er den sande erkendelsesinteresse. Faglighed opfattes som reaktionær kundskabseksercits. Undertiden proklameres og diskuteres der på undersøgelsens bekostning.

Med en kraftig stramning af fremstillingen og dens brede metaovervejelser ville bogen fremtræde mere læservenligt.

Thorkild Borup Jensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Projektarbejde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS