Projekt undersøger, hvad der giver børn maddannelse

Grove rodfrugter, fisk og groft brød. "De nordiske råvarer tilbyder nogle ernæringsmæssige fordele", mener projektleder og seniorforsker på Fødevareinstituttet Bent Egberg Mikkelsen. Gennem to uger har eleverne fra to klasser fra Vangeboskolen i Holte og Værebro Skole i Bagsværd fået mulighed for at lære om, hvor maden kommer fra. De har blandt andet besøgt fisketorvet, drivhuse, landbrug og slagteren, og de har forberedt måltider og snakket om smag.

Mad er noget, man deltager i

Der har ikke kun været fokus på mad som et produkt, men også på, at mad har et socialt aspekt, og at mad også handler om at være sammen med hinanden, forklarer Bent Egberg Mikkelsen.

"Det er vigtigt at mad ikke er noget, der bare kommer af sig selv, men at mad er noget man deltager i", siger han.

Det er det, han kalder maddannelse, og som han mener, mange danske børn mangler.

Han fremhæver blandt andet projektet Haver til Maver, hvor børn har deres egne haver. Projektet er et godt eksempel på, hvordan børn kan praktisere mad ved at følge udviklingen fra grøntsagerne sås til de kan høstes og bruges i køkkenet. Det bygger på en god pædagogisk tanke mener han.

Erfaring med undersøgelsesmetoder

Hvad eleverne har fået ud af projektet bliver klart, når evalueringen er færdig, mens forskerne bag projektet har fået erfaringer med undersøgelsesmetoder. De har brugt projektet til at udvikle metoder til at finde ud af, hvad der gør en forskel i børns spisevaner. Bent Egberg Mikkelsen har blandt andet ladet børnene blogge om deres erfaringer og svare på spørgsmål om deres spisevaner, og hvad de synes om det, de spiser, over sms i stedet for at svare på spørgeskemaer. Projektet har givet erfaringer med at måle børnenes kendskab og holdninger til mad før og efter en indsats eller en intervention.

"Det er vigtigt for os at udvikle interventioner, som skaber mening for både elever, lærere og forældre i deres hverdag", siger han.