Progression

Forestillinger om "progression" i undervisningen hænger sammen med forestillinger om, at al menneskelig udvikling er noget, der over tid foregår i en given rækkefølge. Af samme grund er der i alle uddannelsesinstitutioner stor enighed om, at progression er helt centralt, men der er samtidig mange udlægninger af, hvad det mere konkret er. Bogen redegør for forskellige udlægninger af begrebet - og gør det meget tydeligt, at progression er et komplekst fænomen.

I skolen handler progression om dannelse, differentiering og en lang række af taksonomier for faglige standarder, som nogle gange er for elevens skyld og andre gange for nationens overlevelse i en global markedskonkurrence.

Det er en god bog; veldisponeret, velskrevet. Væsentligst er dog, at det også er en vigtig bog, som giver "sprog" til et fænomen, der ofte er omgærdet af tavs viden; underforståede, ikke udtalte betydninger, som ikke desto mindre bliver styrende for mange undervisningsplaner i vores uddannelsesinstitutioner. Dertil kommer, at der også er brug for et mere nuanceret sprog til de mange topstyrede, standardiserede mål- og evalueringstaksonomier, som i disse år skyller ind over blandt andet skolerne.

Bogen har både et historisk og et videnskabsteoretisk blik på forestillinger om "progression" i opdragelse og undervisning, og læseren føres gradvis tættere på en mere moderne, tidssvarende teori, hvor progression forstås som noget komplekst.

Særligt bogens kapitel tre og fire kan anbefales som obligatorisk læsning for alle lærere. Det ene kapitel stiller skarpt på almindeligt forekommende progressionstaksonomier i skolens hverdag, mens det andet har fokus på lige så almindeligt forekommende uddannelsestaksonomier i politisk bestemte markedstermer. Bogen giver et godt grundlag for, at lærere kan tænke klarere om, hvad "progression" kan betyde i en undervisningssammenhæng.