Målgruppen for denne udgivelse angives på bagsiden at være studerende og musiklærere, der søger sammenhæng og konsekvens i undervisningen; det vil sige formentlig enhver musiklærer med respekt for professionen.
Bogen er delt i to hovedafsnit. Første del omhandler progressionen i musikfaget på det teoretiske plan, hvor der efterfølgende i anden del gives konkrete anvisninger på, hvordan teori overføres til praksis. I denne del er fokus lagt på de fire områder: Stemmen/sang, sammenspil, dans/bevægelse og lytning. Om anden del skal i denne sammenhæng kun skrives, at den er meget stramt og logisk struktureret, lever fint op til den teoretiske første del og i det hele er meget inspirerende.
I første del gøres udførligt rede for begrebet progression og for musikalitetsbegrebet. I dette afsnit præsenteres med baggrund i forskellige videnskabs- og menneskesyn fire forskellige måder (Seashore, Mursell, Lundin og Blacking) at betragte musikalitet på og de deraf følgende, meget forskelligartede pædagogiske konsekvenser. Også i disse afsnit er bogen meget præcis og logisk sammenhængende.
Forfatteren skal endvidere have ros for brugen af mange gode modeller hentet forskellige steder i den almene pædagogik og i musikpædagogikken. Foruden meget konkrete modeller, der knytter sig til konkret planlægning (år, uge, time, periode), er den hermeneutiske spiral gennemgående i såvel trin- som aktivitetsmodeller og knytter her an til såvel teori som praksis.
Progression i musikundervisningen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.