Professorer efterlyser evidens i læreruddannelsen

Med udgangspunkt i den berømte 'Søren og Mette'-undersøgelse, som i slutningen af 1990'erne viste, at børn hurtigst lærte at læse efter det gamle 1954-læsebogssystem, påpeger de to professorer, at der er brugt enorme resurser på at udvikle nye ideer og metoder i begynderundervisningen i læsning - og på at diskutere dem. Men det er ikke dokumenteret, at alle disse bestræbelser har gjort undervisningen bedre. Elevernes læseniveau i 3. klasse har stort set ikke rykket sig siden 1960'erne.

"En masse mennesker har brugt en stor del af deres tid på at udvikle og diskutere undervisningsmaterialer - uden nogen undersøgelse af, om de nye materialer faktisk var bedre end de allerede eksisterende. Der har været fremsat oceaner af sikkert både fornuftige og velbegrundede synspunkter uden dokumentation for deres praktiske betydning", skriver de to professorer i dagens kronik i Politiken.

De mener, at læreruddannelsen i årevis har bygget på en naiv forestilling om, at uddannelsens såkaldte treklang mellem fag, pædagogik og praktik af sig selv danner en harmonisk syntese.

"Den kvalifikation, der er brug for, er velunderbygget indsigt og færdighed i undervisning i de enkelte fag, fagelementer og fagkombinationer", skriver de og peger på, at der findes meget lidt og alt for tilfældig dansk fagdidaktisk forskning.

"Det forekommer os at være en åbenbar national forpligtelse, at læreruddannelsen støttes i at levere denne kerneydelse - viden om og færdigheder i undervisning".