Professor: Tag de unge og deres fravær alvorligt

"Var det godt, jeg kom?" spurgte Dorte Marie Søndergaard ud i konferencelokalet. Hun påpegede, at det er hårdt at være ung, og at straf og sanktioner, som mange bruger overfor fravær i skolen, ikke skaber motivation hverken til skolen eller til det videre liv. Fravær skal ses som et symptom på vanskeligheder i den skolesammenhæng, som eleven er en del af. Det er den sammenhæng, man skal "reparere på" - ikke kun på den enkelte elev.

De unge oplever at blive behandlet som børn nogle gange og som voksne i andre situationer, og det er ikke let.

"Den selvledelse, vi kræver af de unge, kommer ikke gennem overfladiske adfærdsreguleringer. Vi må vide noget mere om, hvorfor eleverne er fraværende og hvilke liv de lever. En smart-ass-bemærkning om, at "der er lukket for ombygning" hos de unge, dur ikke", sagde hun.

Dorte Marie Søndergaard er professor dr. philos på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i mobning. De unge udsættes for modsatrettede forventninger, og samtidig bliver de konstant overvåget og evalueret af deres kammerater. Hvis man bliver stemplet som for barnlig, for nørdet eller for kedelig, kan man få det svært.

Skolen kan føles meningsløs

Hun gav en lille analyse af den video, som ministeriet har udsendt i forbindelse med fraværskampagnen. Den rammer tidens koder og er blevet populær, men egentlig fortæller den, at det er mors skyld, at eleven kommer for sent. Altså er eleven et pattebarn. Eleven kræver højere karakterer, og læreren græder og synes, at det er tarveligt, at eleven ikke kommer.

"For selvfølgelig er det elevens eller forældrenes skyld. Selvfølgelig er det ikke skolens skyld. Videoen giver også kun eleven én handlemulighed - at møde op i skolen. Men der kan jo være andre årsager til børnenes skoleubehag. Det kan føles meningsløst for den unge at komme i skolen, der kan være stort pres fra forældrene, og der kan være dårlig trivsel i klassen", sagde Dorte Marie Søndergaard.

"Hvis ikke eleverne undervises dedikeret, så bliver det meningsløst - og det går ind i trivslen. Eleven kan opleve manglende tolerance i klassen og konflikter med lærere og klassekammerater. Når man oplever social eksklusionsangst, kan man udvikle foragt. Fordi det lindrer kortvarigt. Bare tænk på jeres egne arbejdspladser og miljøet dér".

Hun understregede, at det gælder om at skabe "fællesskabende faglighed", lytte til eleverne og sætte ting i værk sammen med eleverne.

Fravær har mange årsager

Nogle af deltagerne på konferencen fortalte, at man netop bruger straf og sanktioner overfor fravær. Man fratager forældrene børnepengene, hvis eleverne ikke møder fast i skolen. Andre talte om, hvordan man fik lyttet ordentligt og hvorfor det er så vigtigt.

Lærere kom med eksempler på elever, der ikke kom i skole, fordi de ikke turde forlade deres mor derhjemme. En elev mødte ikke op, fordi hun lugtede så dårligt, at hun ikke ville i skole. Da hun blev ældre, fik hun fortalt, at hun gerne ville anbringes uden for hjemmet. En dreng kom ikke i skole i et halvt år, og da man endelig fandt ud af hvorfor, viste det sig, at han havde angst for at tage bussen. Det var dét, han skulle have hjælp med.

"Vi har også fået strikket en folkeskole sammen, der er så boglig, at vi selv har stødt nogle elever fra os", lød det fra en lærer.

Fravær har mange årsager blev en slags konklusion. Men det vigtigste er, at eleverne bliver set, når de møder i skole. At de bliver modtaget godt. For uddannelse har vist sig, at være den mest beskyttende faktor mod risikoadfærd, fortalte et par oplægsholdere. Dernæst er det trivsel, robusthed, forældreinvolvering og venskaber.