Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Professor skriver sin egen folkeskolelov

En skole er en skole og ikke andet. Det er grundtanken bag en fuldt færdig folkeskolelov med paragraffer fra 1 til 40 og tilhørende bemærkninger, som professor Torben Weinreich på eget initiativ har skrevet og får udgivet.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
31. marts 2006, kl. 15:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Torben Weinreich har beskæftiget sig med den danske folkeskole, siden han som tre-årig fulgte i hælene på sin mor, der gjorde rent på Ordrup Skole. Gennem alle årene har han opsparet holdninger til, hvordan han mener, man skal drive folkeskole:

"Det hele blev så aktualiseret af de nye folkeskoleforlig. Nogen skal jo skrive en hel lov i stedet for at lave en masse justeringer af den gamle. Nu får vi simpelthen en lov, hvor alting stritter, og hvor der er uklarhed i tankegangen", siger Torben Weinreich, der sidste år gik af som leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet. På mandag udgiver han sit forslag til folkeskolelov med bemærkninger under titlen 'En bedre folkeskole' på forlaget Høst & Søn. Her er det den undervisende skole, der er i fokus:

"Jeg kan godt forstå, at man lærere i frustration siger 'back to basics' eller som Danske Bank siger, vil gøre det, de er bedst til. Der går jo ikke en uge, hvor folkeskolen ikke skal fungere som samfundets redningsplanke, for eksempel som når Dansk Industri mener, at iværksætteri skal være et fag i skolen", siger Torben Weinreich.

Han har sørget for, at hans lovforslag er økonomisk realistisk. Eftersom det i 1980'erne blev forskningsmæssigt påvist, at flere timer ikke giver højere faglighed, har han skåret ti procent af det samlede timetal over et skoleforløb. De tre milliarder, det frigiver, overfører han i stedet til lærernes efter- og ikke mindst videreuddannelse, til lærernes obligatoriske deltagelse i fagudvalg, til at sikre et kvalitativt udbud af undervisningsmidler og til forældresamarbejdet - alt sammen under mottoet kvalitet frem for kvantitet.

Torben Weinreich er helt med på, at skolen skal have en evalueringskultur, og han mener, at Undervisningsministeriet bør udsende et helt batteri af gode test og evalueringsværktøjer, som lærerne kan plukke af, når de har behov for at teste bestemte elever på bestemte områder. Men formålet skal udelukkende være at støtte elevens læring og lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Professoren og amatør-lovskribenten mener, det er helt vanvittigt at bruge test til at kvalitetsvurdere skoler og undervisning:

"Lærere på skoler med mange børn med en svag social baggrund kommer jo til at føle sig håbløst degraderet, når de trods en kæmpeindsats hver dag for at bryde den sociale arv, alligevel havner nederst på ranglisterne".

Torben Weinreich var jo som bekendt manden , der igangsatte hele kanon-debatten. Og i hans folkeskolelov skal undervisningen i alle fagene for 20-25 procents vedkommende foregå efter en national læseplan udarbejdet af fagfolk, men med lærerteamet som entydigt ansvarlig for undervisningen:

"For mig betyder folkeskole en fælles skole. Og der er jo ingen, der stiller spørgsmål ved, om alle matematiklærere skal lære deres elever at gange", siger Torben Weinreich. "Danske lærere stejler over for tendensen til at gribe ind og styre undervisningen, men hvis det drejer sig om 20 procent af undervisningstiden, tror jeg ikke de har nogen problemer med det", siger han på baggrund af de mange kanon-debatmøder, han har deltaget i.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professor skriver sin egen folkeskolelov

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS