Professor: Ny folkeskolelov trækker den forkerte vej

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Mogens Hansen har i årtier fulgt, hvordan man i årevis har stillet sig nogenlunde tilfreds med, at cirka 85 procent klarer sig rimeligt godt i folkeskolen, mens 15 procent klarer sig fagligt og socialt mindre godt eller virkelig dårligt:

"Hvis man på en dippedutfabrik en fredag eftermiddag opdagede, at man havde en fejlproduktion på 15 procent, så tror jeg, der ville blive holdt hastemøde mandag morgen, og produktionen indstillet, ind til problemet var løst", sagde Mogens Hansen på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde i København i dag onsdag.

Og han mener, at skolen er på vej mod at blive endndu mere elitær:

"Individualismen har fået en betydelig overvægt de senere år - man satser på, at det enkelte barn i princippet skal lave sin egen læreplan. Det forudsætter beslutsomhed, målrettethed, overblik og gode sociale kompetencer at tage ansvar for egen læring. 60-70 procent af børnene kan godt klare det, men vi får en mægtig skævvridning", sagde Mogens Hansen og var bekymret over, at man i stadig højere grad også overlader det til eleverne, hvem de vil arbejde sammen med og ligefrem bygger skoler til det:

"Klassen er stedet, hvor man møder en formidabel forskellighed. Hvis vi ikke blev anbragt i den store forskellighed, ville vi aldrig komme til at være sammen med andre end dem, vi har lyst til og dem, vi ligner til forveksling. Klassen er stedet, hvor man lærer tolerance og demokratisk sindelag, og demokratisk sindelag er forudsætningen for senere at lærere demokratiets politiske spilleregler".

Mogens Hansen mener også, at en stor del af forklaringen på, at mange elever hægtes fagligt af tidligt i skoleforløbet, skal søges ikke i de klassiske forklaring er som dårlig læreruddannelse, dårlig opdragelse eller manglende disciplin, men i skolens indhold:

"Efter min mening er skolens indhold alt for abstrakt i hvert fald i de første klasser. Fra børnehaveklassen til 3. klasse beskæftiger børnene sig med tegn og symboler i stedet for ting og situationer. Det betyder, at skolen for mange børn er en underlig tom verden, fagligt set. Løsningen er ikke mere læsetræning og matematik - det er flere kolbøtter, mere kropslighed, mere undersøgelse. Men nu har politikerne besluttet at give eleverne en time mere i dansk og matematik og for så at tilfredsstille alle dem, der snakker om kropslighed, så har man givet børnene en time ekstra idræt i 6. klasse. Det er ikke noget, jeg står og finder på", lød det fra professoren.