Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Professor: Glem ikke lærerkompetencerne

Med beslutningen om at åbne for nye, mere akademisk prægede læreruddannelser er det særlig vigtigt at huske på de tre afgørende lærerkompetencer, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har identificeret, mener professor Sven Erik Nordenbo.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
9. maj 2008, kl. 09:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tre kompetencer hos læreren er helt afgørende for, om eleverne får udbytte af undervisningen. Det er relationskompetence, ledelseskompetence (i forhold til klassen) og didaktisk kompetence, viser et stort forskningsreview, som Clearinghouse med Sven Erik Nordenbo i spidsen har afleveret til det norske undervisningsministerium.

De tre kompetencer skal dog ikke ses i modsætning til det at have viden om det fag, man underviser i:

"Der er en enkelt undersøgelse, der konkluderer, at lærerens varme og elevunderstøttende adfærd giver et højere bidrag til elevernes læring end et højt fagligt niveau - men der er tale om undervisning i begynderklasser, så jeg vurderer, at det skyldes, at den lærer med den varme adfærd og det lavere faglige niveau alligevel havde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau til at undervise på det lave klassetrin", siger Sven Erik Nordenbo.

Rapporten er bestilt til at indgå i debatten om læreruddannelse i Norge, men Svend Erik Nordenbo mener også, at den kan være relevant i forhold til beslutningen om at åbne for en læreruddannelse på akademisk niveau i Danmark:

"Jeg synes bestemt, det er vigtigt, at vi får fagligt kompetente lærere, og jeg synes også, det er positivt, hvis lærerne bliver forskningskompetente på det pædagogiske felt. Men jeg mener, at rapporten her peger på, at det er meget vigtigt, vi ikke glemmer nogle knap så skolastiske kompetencer", siger Sven Erik Nordenbo.

Rapporten forholder sig ikke til, hvorvidt lærerne er uddannede eller ikke uddannede, eller om deres relationskompetence er medført eller tillært. Forfatterne har udvalgt forskningsreusltater, hvor man har vurderet lærernes manifesterede kompetencer, det vil sige de kompetencer, der viser sig i deres adfærd over for eleverne i klassen:

"Noget af det, det vil være interessant at forske yderligere i, er hvordan man kan lære lærerstuderende disse kompetencer - jeg kunne forestille mig, at man af psykologer kunne lære noget om relationskompetencer i forhold til børn. Og jeg kunne også godt forestille mig, at man kunne lære noget om regelledelse i klassen af for eksempel folk fra handelshøjskolen, der arbejder med ledelse".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professor: Glem ikke lærerkompetencerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS