Professionshøjskolerne er skuffede over finansloven

Sidste år tvivlede professionshøjskolerne på, at de ville få opsparingen igen, men nu får de pengene udbetalt som et engangsbeløb, når elevtallet for 2008 er opgjort.

"Det er for så vidt godt nok. Men jeg spejder efter de 133 millioner i kvalitets- og institutionsudviklingstilskud, de tog fra os sidste år. Det hul, de har efterladt i kassen, er der ikke noget bud på, hvordan vi skal udfylde. Det er meget alvorligt", siger professionsrektorernes formand Laust Joen Jakobsen til folkeskolen.dk.

Intet signal til uddannelserne

Laust Joen Jakobsen mener, at professionshøjskolerne om nogen har brug for, at regeringen sender et signal om, at de vil noget med institutionerne og de uddannelser, de udbyder.

"Det signal er overhovedet ikke sendt i den her finanslov. At fjerne udviklingstilskuddet fra os svarer jo til at fjerne forskningsmidlerne fra et universitet. Man fjerner vores mulighed for at udvikle den nyeste viden inden for professionerne. For eksempel viden om samarbejde mellem læreruddannelsen og skolerne".

Indkøbsaftalen giver ingen ekstra penge

I finanslovsforslaget ligger også anden del af den nedskæring i undervisnings- og fællestaxametrene, som professionshøjskolerne får, fordi der er lavet en fælles indkøbsaftale, som gerne skal betyde, at professionshøjskolerne sparer penge på indkøb.

"Jeg har lige holdt møde med rektorerne i dag om finanslovsforslaget. Der er ikke nogen af rektorerne, der kan sige, at de har fået flere studerende, så de tjente flere penge via trepartsaftalen, eller at indkøbsaftalen har giver besparelser. Der er et gab mellem finansministeriets beregninger og den virkelighed, vi andre bevæger os rundt i", siger Laust Joen Jakobsen.

Ingen direkte hjælp

I finanslovsforslaget bliver der tilført midler til professionshøjskolerne fra trepartsaftalen og fra globaliseringsaftalen. Men Laust Joen Jakobsen tør ikke forvente at se pengene i det endelige regnskab.

"Det er jo indirekte midler, som ofte er et nulsumsspil. Hvis man forhøjer taxametrene, hjælper det jo kun, hvis vi får flere studerende. Det er retorik, for den enkelte skole er fortsat meget presset på økonomien, og i finanslovsforslaget er der ingen hjælp at hente".