"Eleverne skal lade sig inspirere, og der er masser af inspiration på nettet, men de skal ikke kopiere teksterne."
Lena Smith Boysen, der er formand for engelsk fagudvalg i Sproglærerforeningen, er begejstret for at de forsøg, der også i år har været med en særlig prøveform, hvor elevene i 9. klasse har haft adgang til internettet ved prøven i skriftlig engelsk. Hun mener, brug af nettet til prøverne bør gøres permanent. Hun er tidligere læringskonsulent og har selv erfaring med forsøg med at eleverne brugt nettet ved prøver, ligesom hun har bedømt opgaver.
"Det er vigtigt, at man som faglærer arbejder med at lade eleverne bruge internettet. Jeg synes, det er rigtigt godt og helt naturligt brug af internettet indgår i prøven, for det er tæt på hverdagen at afvikle prøver på den måde, siger Lena Smith Boysen.
Blandt andet får eleverne mulighed for at tage afsæt i stedet for, at det altid er en tekst. Lena Smith Boysen havde i fjor en klasse til prøve i engelsk med brug af internettet. Hun er selv linjefagslærer i engelsk og har taget en PD som engelskvejleder med fokus på begrebet "English as a classroom language".
"Jeg husker et år, hvor eleverne skulle skrive om New York Marathon, og dér bliver man jo mindst lige så inspireret af at se på et billede frem for blot at læse en tekst. Når du ser på et billede, så skal du være beskrivende. Så er der jo ikke noget med at copy-paste, som man er mere fristet til, hvis man sidder med en tekst. Derfor synes jeg, et er vigtigt, at eleverne lærer at bruge de forskellige kilder. Når vi vil holde prøver med brug af internettet, så har vi som faglærere også ansvar for at give eleverne de rigtige redskaber. For eksempel i form af multimodale tekster, hvor eleverne kan tage afsæt i film og fotos.
I fjor havde hun en klasse til prøve i engelsk med brug af internettet, hun har tidligere været med i forsøgsordningen, og hun har i flere omgange bedømt opgaver, der er skrevet med adgang til internettet.
"Jeg har brugt meget tid på at arbejde med at bruge nettet hensigtsmæssigt - det er netop et af vurderingskriterierne".
Hvad mener du med hensigtsmæssigt?
"Alle elever bruger internettet som inspiration. De bruger nettet hele tiden, så vi kan lige så godt lære dem at bruge det rigtigt. Så opnår vi også at prøvesituationen ikke adskiller sig væsentligt fra hverdagen,", siger hun og fremhæver en af de vigtigste indsatser som lærer her:
"Det er vigtigt, at snakke med eleverne om at de ikke skal copy-paste lange tekstpassager fra nettet. Det har jeg brugt meget tid på at tale med mine elever om. Jeg siger til dem: læs de her tekster, men prøv så selv at formulere, når I skriver".
"Prøver med brug af internettet højner niveauet"
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.