Produktivitets-kommissionen: Flere timer giver bedre resultat

På dagens pressemøde var Produktivitetskommisionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, ude med riven efter det danske uddannelsessystem: På trods af at vi i Danmark har OECD's dyreste - og dermed sandsynligvis verdens dyreste - uddannelsessektor, præsterer vi kun middelmådigt.

"Vores hovedkonklusioner er, at problemerne i uddannelsessektoren er en væsentligt medvirkende årsag til Danmarks produktivitetsproblemer", sagde Peter Birch Sørensen. Selvom fokus i kommisionens rapport er uddannelsessektoren som helhed, lod kommissionen også forstå, at der er problemer i folkeskolen.

Kommission: Behov for store uddannelses-reformer

"En vigtig grund til at interessere sig for folkeskolen ud fra en produktivitetssynsvinkel, er, at der er en masse international forskning, der viser, at dygtige elever i folkeskolen bidrager til en højere produktivitetsvækst i et land", sagde Peter Birch Sørensen, hvorefter han illustrerede ved at vise en graf, der viste elevernes resultater i internationale test sammenlignet med produktivitetsvæksten. Peter Birch Sørensen henviser til Pisa samt de to andre internationale undersøgelser Timss og Pirls.

"Det viser sig, at danske skoleelever, klarer sig under middel, når man kigger på effekten i forhold til elevernes alder. Det billede, der tegner sig i andre test, er altså helt konsistent med det billede, der tegnes i Pisa-undersøgelserne", sagde Peter Birch Sørensen.

Folkeskolen.dk spurgte, om det virkelig kan passe, at vi ligger under gennemsnittet i læseundersøgelsen Pirls - ved den seneste Pirls endte Danmark på en delt 5. plads?

"Det er vigtigt at korrigere for effekten af elevernes alder på 4. klassetrin. På tværs af lande. Danske skolelever kommer typisk senere i skole end eleverne i mange andre lande. Og alt andet lige, når man er lidt ældre og har mere erfaring, så klarer man sig også bedre i de her test. Det vi har gjort er at tage udgangspunkt i de rå resultater fra Timss og Pirls, hvor vi ganske rigtigt ligger pænt, men så har vi korrigeret for effekten af, at danske skolelever typisk er ældre end udenlandske skolelever på 4. klassetrin, og så er det vi havner langt nede ad rangstigen", siger Peter Birch Sørensen.

Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5

Lærerstuderende har lave karakterer Folkeskolens resultater i de internationale undersøgelser bruger professoren til at understrege, at der er brug for et højere niveau i læreruddannelsen.

"Vi finder det ret bekymrende, at dem, der bliver optaget på læreruddannelserne, har lavere gennemsnitskarakterer end den gennemsnitlige student. Dertil kommer, at danske lærerstuderende modtager halvt så meget undervisning, som de gjorde i midten af firserne. Og der er mindre studieaktivitet end i andre lande, vi sammenligner os med", sagde Peter Birch Sørensen. Kommissionen anbefaler desuden, at der skal gives mulighed for alternative læreruddannelser - for eksempel skal det undersøges, hvordan man kan blive folkeskolelærer via universitetet.

Dumper Timss, Pirls og Hattie

Kommissionen kommer med en noget overraskende pointe i rapporten:

"En af hovedpunkterne i den nye folkeskolereform er, at eleverne skal have mere undervisning, særligt i dansk og matematik. Kritikere af reformen har påpeget, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes færdigheder. Baggrunden er bl.a., at der i Pirls- og Timss-undersøgelserne ikke er nogen tendens til, at elever, der har modtaget mere undervisning, klarer sig bedre i skolen. Et stort meta-studie af John Hattie (2008) drager en lignende konklusion. Det er imidlertid en forkert konklusion".

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

I skriver, at det er forkert, når folkene bag Timss og Pirl, samt John Hattie siger, at flere timer ikke har en effekt?

"En af grundene til, at det kan være svært at måle sammenhængen i mellem, hvor mange undervisningstimer får eleverne, og hvor godt klarer de sig, er, at de områder, hvor man har elever med svag socioøkonomisk baggrund, vil man typisk sætte ind med flere undervisningstimer i et forsøg på at kompensere for, at eleverne har en svag baggrund. Derfor kan det, når man ser på et tværsnit af skoler, se ud som om, at jo flere undervisningstimer, man tilbyder, des dårligere klarer eleverne sig".

Professor Peter Allerup, Aarhus Universitet giver ikke meget for kommissionens udfald:

"De aner ikke, hvad det er for nogle mekanismer, der gør sig gældende i kommunerne, når man skal fastsætte timetallet. Der bliver ikke året i forvejen slået op i relevante tabeller, når man skal finde ud af, hvad det socioøkonomiske niveau for næste års 4.-klasser er. Og så skulle kommunalbestyrelsen sige, at nu skal vi lige huske, at næste år får vi en tung årgang på 4., så de skal have flere timer. Den mekanisme der tilrettelægger antallet af timer er derimod politisk funderet og det er et resultat af prioritering af de kommunale opgaver", siger Peter Allerup til folkeskolen.dk.

Læs hele rapporten og kommisionens anbefalinger via linket til højre for artiklen.