"Der var jævnligt over årene været problemer, hvor ledelsen ikke overholdt gældende regler", siger formand for Greve Lærerforening Lotte Lange. I efteråret blev især problemer med en specialklasse lærerne for meget. Skolelederens kone blev klasselærer for specialklassen, og de øvrige lærere i klassen oplevede, at det påvirkede hans "habilitet og beslutninger" i forhold til specialklassen, skrev lærerne ifølge ugeavisen Vestegnen. En af specialklasselærerne sagde hurtigt op, og en anden truede med at gøre det. I første omgang besluttede skolechef Johan Svendsen at flytte specialklassen til en anden skole, og den beslutning holder Greve Kommune nu fast i, selvom skolelederen efter tre ugers sygemelding besluttede at sige op, og samtlige lærere på forskellig vis er væk fra den pågældende klasse.
Nødråbsbrevet fra lærerne til kommunen havnede i Vestegnen, selvom det ikke havde været meningen, at det skulle offentliggøres:
"Jeg er rimeligt forarget over, at en person på egen hånd går imod en fælles beslutning om at køre sagen internt", siger skolechef Johan Svendsen til avisen. Kommunen har nu besluttet at genemføre en arbejdpladsvurdering og tage sig god tid til at finde en ny skoleleder.
Problemer på skole kulmineret med leders afgang
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.