Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Privatskoler gør det ikke bedre end folkeskoler

Unge, der har gået i privatskole, får generelt en længere uddannelse end unge, der har gået i folkeskole. Men hele forskellen kan henføres til forskellen i social arv og skyldes ikke en bedre pædagogik på de private skoler, viser ny forskning.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. november 2003, kl. 15:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Man kunne jo forestille sig, at privatskolerne på grund af deres større frihed til selv at fastlægge læseplaner med videre, havde opnået en bedre pædagogik. Men det har jeg altså ikke kunnet påvise", siger Beatrice Schindler Rangvid, der i morgen eftermiddag forsvarer sin Ph.d.-afhandling på Handelshøjskolen i Århus.

I de fleste internationale undersøgelser af 'privatskole-effekten' resterer en vis positiv effekt af skolegangen i en privat skole, når man har taget højde for at der generelt er flere børn af veluddannede og højtlønnede forældre på privatskolerne. Men Beatrice Schindler Rangvid har taget højde for endnu flere faktorer. Hun har set på, om eleven har yngre søskende, fordi der er mere tid, opmærksomhed og resurser til førstefødte og til enebørn end til børn længere nede i søskendeflokken. Hun har taget højde for, hvor mange værelser, der er i familiens bolig og for forældrenes placering på arbejdsmarkedet. For unge, der er 'ens' på alle disse socioøkonomiske variabler, er der ikke signifikant forskel på, om de har gået på privatskole eller folkeskole, viser Beatrice Schindler Rangvids forskning.

"Men derfor kan det godt være bedre for det enkelte barn at gå på privatskole", understreger hun. "Man kan jo ikke vælge mellem ret mange folkeskoler. Hvis den lokale folkeskole har en dårlig elevsammensætning kan det være bedst at vælge en privatskole."

Beatrice Schindler Rangvids undersøgelse af 'privatskoleeffekten' baserer sig på data for 54.000 unge danskere, der er født mellem 1965 og 1973.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Privatskoler gør det ikke bedre end folkeskoler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS