Forfatterne Ane Bonnesen, Malene Dietz og Dorthe Frost fik ved et arrangement på Dansk Skolemuseum overrakt blomster, diplomer og en check på 20.000 kr.
>>Projekt Samfundsfag<< er beregnet til 9. og 10. klassetrin. Materialet blev i bedømmelsen meget rost for at være ambitiøst uden at blive uoverkommeligt.
>>Bogen fremlægger ikke bare centrale områder af, hvad vi ved om samfundet, men lægger også op til indføring i nogle af samfundsvidenskabernes metoder<<, sagde uddannelsesdirektør i ministeriets grundskoleafdeling Kim Mørch Jacobsen.
Undervisningsministeriet havde modtaget 33 meget forskellige bidrag til konkurrencen. Tre af undervisningsmaterialerne blev premieret. Jes Fenger fik en pris på 5000 kr. for >>Drivhuseffekt og økologi<< til tilvalgsfag på de gymnasiale uddannelser, og Ole Freil, Thomas Kaas, Stine Kock og Kristian Magersholt fik også en pris på 5000 kr. for deres >>InterMat 4 og 5<< - et IT-baseret matematiksystem til 4. og 5. klasse.
Undervisningsmiddelprisen uddeles i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og fagbladene Gymnasieskolen og Folkeskolen.
Pris til ny lærebog i samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.