Gyldendals læremiddelpris på 50.000 kroner er blevet uddelt på forlagets efterårsreception. I år går prisen til forfattergruppen bag dansksystemet »Fandango«, som blev lanceret i marts 2007. Oprindeligt var det udelukkende til mellemtrinnet, men siden er det blevet udvidet til at omfatte indskolingen og er i disse år ved at blive færdigudviklet til udskolingen.
Forlaget lægger i sin begrundelse for prisen især vægt på systemets evne til at motivere drenge til at læse og på lærernes begejstring for at bruge materialet i undervisningen.
Folkeskolens anmeldere har blandt andet sagt om »Fandango«: »Det her system er bare sagen« og »rammer tidsånden uden at blive overfladisk eller lefle for nemme løsninger«.
Pris til Fandango
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.