'Grønne i hovedet af udmattelse kæmpede FN's forhandlere en kamp mod uret for at blive enige om indholdet i det dokument, der skal forbedre børns forhold gennem de næste ti år. Det lykkedes først, da rengøringspersonalet var gået i gang med at støvsuge efter alle konferencedeltagerne ved Børnetopmødet i New York', skrev journalistpraktikant Line Groot i en af sine reportager fra FN's Børnetopmøde i maj sidste år.
Nu er hun bachelor i journalistik og på researchrejse i det sydlige Indien - en rejse, hun har vundet i børneretsorganisationen Terre des Hommes' konkurrence for unge journalister. Line vandt med en serie på tre artikler fra Folkeskolen om Børnetopmødet og om pigers vilkår i Bangladesh.
Et stort tillykke til Line med prisen og ét tillykke mere med bachelorgraden. Line Groot skrev bacheloropgave sammen med sin medstuderende Charlotte Nordell Carlsen, og det projekt kom også Folkeskolens læsere til glæde i form af en artikelserie om selvmord og læreres rolle i forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. Artikelserien kan læses på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk, temaet Selvmord.
Pris for Folkeskolen-artikler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.