Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Principper for god læseundervisning

Klik for at skrive manchettekst.

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er dage, hvor man føler sig løftet ved læsning. Sådan et par dage har Jørgen Frost foræret mig med sine »Principper for god læseundervisning«.

Læsedebatten har haft vind i sejlene herhjemme, ikke mindst på baggrund af den orkan, der for år tilbage dannedes over Pisa-undersøgelsernes hav, og som har formået med mellemrum af føde små cykloner over den nationale læsepædagogiks land. Nogle af cyklonerne har tydet »lyd«, mens andre har pebet »helhed«. Og så sker det, at Jørgen Frost melder sig på banen med et budskab om at tæmme cyklonerne med det formål at skabe gunstig vind.

Vi ved fra mange vejrudsigter i tv, at cykloner fader ud, når de kommer over land; jo mere kuperet det er, des mere går cyklonen af dage. Dette er netop, hvad Jørgen Frost peger på: Stormene holdes ved lige af det flade landskab, der dannes af klasseundervisningens og læsebogens fundamentale tro på, at eleverne stort set kan følges ad. Men ved også at hævde et moderne undervisnings- og læringssyns gyldighed på læseundervisningens område tegner Jørgen Frost et landskab, hvor forskellene i elevforudsætninger danner bakker og dale, som kan danne den opdrift, der kan bære en afbalanceret læseundervisning.

Jørgen Frost går i kødet på den danske læsebogsundersøgelse (1999) og på Danlæs-undersøgelsen (2001) og påviser deres selvopfyldende profetier eller unuancerede konklusioner for læsebogsundersøgelsen fordi den tilsyneladende sætter bogen over læreren, og for Danlæs-undersøgelsen fordi den opererer med et statisk modvinds- og medvindsfaktorsystem.

Frost argumenterer overbevisende for, at det eneste alternativ til en mangelfuld læsebogsundervisning, der tager udgangspunkt i klassen, er en effektfuld lærerstyret undervisning, som tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger.

Vi kan ikke løse opgaven med at lære alle at læse ved at glatte ud og bygge motorveje med læsebøger, men må i stedet lade læreren finde margueritruterne skabt af elevernes forudsætninger.

Til denne nødvendige navigeren giver Jørgen Frost en velargumenteret og detaljeret køreplan, der starter i en meget konkret aktivitetsgennemgang, går over i en række teoretiske begrundelser om almen læseudvikling, fortsætter med en præsentation af arbejdsformer, der retter sig imod elever med behov for individuel tilrettelæggelse af undervisningen, og slutter med kapitler om lærerens nødvendige viden for at kunne tage ansvar for undervisningen samt for at udvikle elevernes arbejdsmetoder.

Bogen sætter læreren i centrum af undervisningen, for at eleverne kan komme i centrum af læringen på den lærebogsstyrede undervisnings bekostning. Et sådant skift i fokus kræver, at læreren er veluddannet på læseundervisningens område.

Bogen her er en god begyndelse i den nødvendige opdatering, idet den både er teoretisk indførende, pædagogisk, metodisk argumenterende og pokkers konkret. Man kan faktisk sætte krydser ud for de områder, man har efteruddannelsesbehov i, og derved søge en målrettet efteruddannelse, hvis en sådan findes.

Jeg savner i bogen et perspektiv om sammenhængen mellem især små børns tænkning og sprog for at få modgift imod formalisme i børnehaven/børnehaveklassen. Men summa summarum: Med Jørgen Frosts bog i ånden vil den lærer, der tager styringen i læseundervisningen, kunne betvinge cykloner i debatten og skabe læsere i virkeligheden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Principper for god læseundervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS