Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Presset skal fortsættes

KL vil ikke mødes med DLF om arbejdstiden

Thorkild Thejsen
Start debatten
27. september 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kommunernes Landsforening (KL) står stejlt på, at man ikke vil diskutere justeringer af arbejdstidsaftalen. Hverken før de kommende overenskomstforhandlinger eller under forhandlingerne. Det har Anni Herfort nu fået at vide på møder både før og efter medlemmernes 1.400 protestmøder den 16. august.

Folkeskolen nr. 39 2001

Hovedstyrelsen holdt møde tirsdag i sidste uge og mandag i denne uge for at lægge sidste hånd på kongresforberedelsen, men KL's fortsatte afvisning fyldte meget i debatten

'Vi har presset hårdt på for at få KL til forhandlingsbordet inden overenskomstforhandlingerne, men de afviser blankt at forhandle - både nu og i forbindelse med Overenskomst 02', sagde Anni Herfort.

Det eneste, KL ville være med til, er en fælles undersøgelse af aftalens udmøntning på et antal konkrete skoler. Den sidste mulighed parkerede hovedstyrelsen dog hurtigt. Der blev brugt udtryk som 'jord i hovedet', 'syltekrukke' og 'forhaling'.

'KL's forslag om en undersøgelse tangerer en uforskammethed', mente Niels Christian Sauer, og hovedstyrelsen fortsatte i stedet diskussionen om, hvordan man kan fortsætte presset.

Fortsat pres på KL

'Løbet er kørt inden overenskomstforhandlingerne, nu gælder det det langsigtede pres', sagde Anni Herfort, og Stig Andersen understregede, at KL's afvisning er så definitiv, at det vil svække DLF's troværdighed, hvis man forsøger at føre kravet frem igen ved overenskomstforhandlingerne.

'Vi har presset på og peget på problemerne, så ingen kan være i tvivl om, hvad vi mener. Nu står KL med det fulde ansvar. Men vi har skrevet under på, at kravet ikke kan rejses ved Overenskomst 02, så det kan vi ikke', sagde han.

Anders Bondo Christensen var enig i, at det er KL, der har ansvaret. Han erkendte også, at DLF ikke har ret til at forhandle arbejdstid ved overenskomstforhandlingerne, men han mente alligevel, at kravet bør stilles.

'Hvis nu KL kom på bedre tanker undervejs, så skal vi også kunne forhandle, derfor skal kravet stilles. Hvis de afviser det, så er den jo ikke længere. Det afgørende er, at det er KL, der ikke vil være med til de nødvendige justeringer', sagde han.

'Du plejer at være meget stringent og logisk i din argumentation, men det her hænger ikke sammen. Konsekvensen af at stille kravet ved Overenskomst 02 er ikke bare en afvisning, men kan betyde en udsigtsløs konflikt', sagde Jan Trojaborg til Anders Bondo.

Og Trojaborg fik svar. Fra Peter Hess-Nielsen.

'Det er terror, det er dumt, det er noget demagogisk sludder, du kommer med, Jan', sagde han og gjorde opmærksom på, at der tidligere er blevet stillet 'masser af krav', som man senere har frafaldet, uden at der er sket noget ved det.

'KL og alle andre ved, at vi vil forhandle når som helst, ja selv juleaften', sagde Anni Herfort. 'Men hvis vi vil bevare troværdigheden i forhold til de andre organisationer og til KL, så kan vi altså ikke komme med et krav, som alle ved ikke kan behandles'.

'Jamen, det her projekt har to formål', sagde Astrid Schjødt Pedersen, som tvivlede på, at medlemmerne vil kunne forstå, hvis der ikke rejses krav om justering af arbejdstiden ved de næste overenskomstforhandlinger.

'Vi skal have ryddet op i problemerne, og vi skal få genskabt respekten for DLF blandt medlemmerne', sagde hun.

Anni Herfort svarede, at den samlede hovedstyrelse havde et meget stort ansvar for, hvad medlemmerne kan forstå eller ikke forstå.

Kurt Abildgaard advarede imod at stille forslag på skrømt, mens John Illum gentagne gange vendte tilbage til den blå overenskomstpjece, som alle medlemmer har fået. Deri står der, at DLF vil diskutere arbejdstid med KL 'inden eller i forbindelse' med overenskomstforhandlingerne.

Hovedstyrelsen nærmede sig efterhånden en fælles forståelse på tirsdagsmødet, men den endelige beslutning tages mandag i denne uge, hvor man skal behandle et forslag om en resolution og en kongresvedtagelse om arbejdstid. (Dette møde sluttede efter bladets deadline, men resultatet vil kunne læses på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk.)

Bedre realløn og pensioner

Med afsæt i tilbagemeldingerne fra kredsene behandlede hovedstyrelsen de overenskomstkrav, som kongressen skal tage stilling til i næste uge. Der var fuld enighed om, at kræfterne og pengene denne gang skal samles om forbedringer af realløn og pensioner.--th

KL og alle andre ved, at vi vil forhandle når som helst, ja selv juleaften

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Presset skal fortsættes

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS