Folkeskolen omtalte i april måned, at behandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev havde indgået en overenskomst med Lærerforeningen. Det fremgik af artiklen, at flere lærere og en leder var blevet opsagt. Marianne Saabye klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som lederen var omtalt som afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde forinden erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Folkeskolen havde oplyst, at der var tale om, at mediet havde misforstået udtalelserne fra en kilde. Pressenævnet fandt, at Folkeskolen havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den ukorrekte information.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.
Pressenævnet kritiserer Folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.