Her er en bog, som vil noget andet end at formidle forkromede forsker-meninger. Her er tekster, som vil i dialog med skolen, som vil formidle og udvikle sprog og begreber, som forskere og praktikere kan være fælles om. Og et godt stykke ad vejen er det lykkedes. Alene det gør bogen værd at omtale. Ganske ofte hører man nemlig folk fra Lærerhøjskolen, seminarier og universiteter sige, at folkeskolens lærere er teorifjendske. Og at dømme efter det ringe salg af teoretiske bøger om pædagogik og psykologi kunne man såmænd få den mistanke, at de ikke har helt uret.
Men påstanden er alt for forsimplet. Lærere orker ikke at læse bøger, som tilbyder analyseredskaber, der ikke kan bruges til at forstå praksis med. Tekster, som kræver en sproglig hoppebold for bare i glimt at ane, hvad forskeren fabler om, bliver måske nok læst af de mest flittige folkeskolelærere. Der bliver sikkert også sat gule streger i dem, men når videnskaben så ikke virker, når læreren mandag morgen moser videre i den virkelige virkelighed, virker tiden spildt.
Dét er ikke teorifjendskhed. Men det kan godt blive til det. Og det er ødelæggende for både lærere og teorier. For konsekvensen kan blive manglende faglighed hos læreren - hun får ikke de begreber, der skal til for at beskrive og forstå de problemer, hun møder i sit arbejde. Og for forskerne kan det manglende møde med praksis blive, at det eneste, de kan byde på, bliver en gang teoretisk pulverkaffe.
I Charlotte Højholts og Gunnar Witts bog sættes skolen i forbindelse med børnenes øvrige livssammenhænge, og der tilbydes teorier, som kan bruges til at undersøge og forstå hverdagen for at finde løsninger - for at komme videre sammen. Det er ikke sengekantslæsning, der skal studeres. Men alene Ray McDermotts artikel er det hele værd. I fire beskrivelser af drengen Adam forsøger han at finde ud af, hvad det er for processer, der spiller ind, når skolebørn bliver til problembørn. Charlotte Højholts afsnit er også positivt præget af, at hendes forskning foregår ude i feltet. Med afsæt i lærernes opfattelser diskuterer hun forskellige måder at forstå børns udvikling på, hvorefter hun viser, hvordan børn udvikler sig gennem deltagelse i forskellige sociale sammenhænge. Morten Nissen beskæftiger sig med rollefordelingen mellem lærer og elev. I stedet for at se undervisning som det, læreren gør, og læring som det, eleven gør, må vi finde ud af, hvad disse aktiviteter faktisk indebærer, så undervisning kan blive noget, man er fælles om, mener han.
Der er flere andre gode artikler. Eller næsten gode. For desværre ryger forankringen i hverdagen flere steder. Og det er ærgerligt, for man fornemmer, at der er fast grund under teorierne.
Som afsæt til fælles studier mellem teoretikere og praksisfolk vil bogen være oplagt. Både børnehaveklasselederen, læreren og psykologen kan få udbytte af at deltage i en fælles diskussion, og med tiden vil det fælles sprog også kunne udvikles.
Skolelivets Socialpsykologi
- Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver
Redigeret af Charlotte Højholt og Gunnar Witt
252 sider, 195 kroner
Forlaget Unge Pædagoger
Praktisk psykologi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.