Resultaterne fra sommerens afgangseksamen viser et fald i læsning, retskrivning og matematik, men kigger man på elevernes præstationerne i folkeskolens nyeste prøver, er det en helt anden historie.
For det samlede karaktergennemsnit bliver trukket op af de praktisk-musiske prøver, der første gang blev afholdt sidste skoleår. De praktiske prøver er samtidig elevernes første møde med en prøve, der tæller på afgangsbeviset, da de er placeret allerede i 8. klasse.
Det højeste snit scorer de elever, der har haft musik som deres praktiske-musiske valgfag. Her lød det samlede gennemsnit på 8,8. Det er et godt stykke højere end i 9. klasse-prøverne. Her var mundtlig engelsk den prøve, hvor eleverne opnåede et det højeste gennemsnit, nemlig 8,3.
Det er ikke kun i musik, at eleverne opnåede flotte karakterer. Det gælder også de tre andre praktiske-musiske valgfag.
Læs også
Næsthøjeste snit fik eleverne, som havde billedkunst, med et snit på 8,4.
Selvom de praktiske-musiske prøver kun har været afholdt i fuldt omfang i to år, har fagene faktisk indgået som en del af elevernes afgangsbeviser siden 2021. Men de to første år blev prøverne stort set aflyst på grund af corona, og derfor var det alene elevernes standpunktskarakterer, der talte. (præciseret 23/9, red.)
Her er det bemærkelsesværdigt, at eleverne gennemsnitligt har fået bedre karakterer i de to seneste år med prøver end de to år, hvor det alene var deres standpunktskarakterer, der endte på eksamensbeviset.
Praktisk-musiske prøver løfter snittet: Se hvilket kreativt fag, eleverne scorer højest i
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.