"Kloakker, asfalt og rottebekæmpelse". Det er hvad Praktiklærerforeningens formand Torben Roswall gætter på, kommunerne har brugt millionerne på, skriver bladet Efterskolen. 32 millioner er kanaliseret direkte ud til kommunerne til at dække deres del af udgiften til at uddanne lærere til at stå for de lærerstuderendes uddannelse i den tid, de er i praktik. Men kun 180 lærere er foreløbig uddannet ud af de 1118, der var afsat penge til over fire år.
"Det er en meget beklagelig sag. Senest har vi udsendt et brev til samtlige kommuner, hvor vi opfordrer dem til at få uddannet nogle flere praktiklærere. Vi har også bedt om at få at vide, hvor mange hver kommune har uddannet. Men KL har ingen magtmidler til at tvinge kommunerne til at bruge pengene til at uddanne praktiklærere", siger souschef i KL's kontor for kompetenceudvikling, Mikkel Haarder, til Efterskolen.
Praktiklærer-penge forsvinder stadig i kommunekassen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.