Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Praktiklærerstafetten

Praktikkoordinatoren er skolens viceleder: Fungerer godt på en lille skole

"Det er delvist en ledelsesopgave at være praktikkoordinator", siger Bent Kyndesen, der er viceskoleleder og praktikkoordinator på Vejle Friskole.

Viceskoleleder og praktikkoordinator Bent Kyndesen mener, at praktikkoordinatorens rolle nogle gange kan indbefatte ledelsesopgaver.

Foto: Maria Becher Trier
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
23. august 2023, kl. 19:30
Start debatten

"Det betyder så meget, hvordan lederne griber praktikken an. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få en leders perspektiv på vejledning”.

Sådan lød det fra praktikkoordinator og praktiklærer Tine Gaarde fra Rantzausminde Skole i Svendborg, da hun gav praktiklærerstafetten videre til viceskoleleder og praktikkoordinator ved Vejle Friskole Bent Kyndesen.

Hvad optager dig mest i dit arbejde som praktikkoordinator lige nu?

”Jeg er mest optaget af at tage imod praktikanterne. Jeg vil gerne have den nye viden praktikanterne kommer med ind på skolen. Men det er ikke altid, de kommer med ny viden. Nogle gange har de ikke den fulde viden om, hvad det vil sige at være lærer".

”Der er mange facetter i at være lærer. Jeg har oplevet, at folk er mødt op og har forberedt, hvilke portaler de vil ind på. Men det er meget smalt. Andre gange er det os, der virkelig høster af dem. Så handler det om at facilitere dem og skabe rum til, at de kan udleve det, de har med fra uddannelsen”.

”Hos os er det godt, at viceskolelederen og praktikkoordinator er samme person. Vi har 200 elever. Jeg kender personalet, jeg ved, hvem, der er gode til lige netop de her praktikanter med den fagkombination, og jeg kan sørge for, at det ikke altid er den samme lærer. Så på en lille skole, er det godt, at det smelter sammen”.

”Det er delvist en ledelsesopgave at være koordinator. Det behøver det ikke altid at være. Men hvis der for eksempel er en praktikant, der ligger under barren for, hvad der er acceptabelt, så skal der siges nogle ting, som ikke nødvendigvis påhviler en lærer. Der er nogle lærere, der gerne tager den snak, men der også lærere, der ikke har lyst til at tage den snak. Der er det naturligt, at det er et ledelsesansvar at tage snakken”.

Hvilket projekt du lavet med de studerende, som du er mest stolt af?

”Jeg har den introducerende rolle og skaber kontakten mellem lærer og studerende, og så følger jeg dem undervejs. Men min vigtigste opgave er få sat lærer og studerende sammen”.

”Det er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at de kan lykkes med at være lærer. Der er mange områder, hvor de kan blive pressede. Det er mig, der har den snak i løbet af praktikken og mærker, hvor de er henne. Det er en gefühl-ting, og så bruger jeg meget energi på deres eksamen”.

Denne artikel er en del af en serie, hvor praktiklærere og -koordinatorer fortæller om deres arbejde. Du kan se tidligere stafetter her:

  • Lotte bruger fiktive cases til at klæde de studerende på til de svære samtaler
  • Tættere samarbejde mellem skoler og læreruddannelser giver mening
  • Tine giver vejledning i helikopterperspektiv

”Det er processen i det, som jeg er mest stolt af. Også det at nogle er bedre rustet end andre, men at det betyder noget, at jeg er med til at få alle igennem på en god måde”.

Hvad er dit bedste råd til en ny praktiklærer?

”Gør det til en god oplevelse for den studerende. Vær understøttende. Det er en lidt svær verden. For der er mange udefinerede opgaver, og så arbejder man med mennesker og børn, som reagerer rimelig kontant ind i mellem over for lærere. Så det er også vigtigt at klæde dem på til det psykiske aspekt af at være lærer”.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

”En praktikkoordinator, som har været lærer i Vollsmose i 17 år. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan man har praktikanter i dét felt".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Praktikkoordinatoren er skolens viceleder: Fungerer godt på en lille skole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS