Praktik og vejledere hjælper

Der er ikke problemer med studerende, der ikke afleverer deres opgaver, på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Hvis der er studerende, som ikke kommer videre med projektet, bliver der reageret prompte fra uddannelsesstedets side.

»Meget ofte ved vi, hvem der vil være i den ende af spektret, så de har et lille rødt flag i marginen. Vejlederne og de studerende kender hinanden fra undervisningen, og hvis de studerende ikke beder om vejledning eller ikke afleverer noget, så ringer vejlederne hjem til dem«, fortæller teamleder Lea Bergstedt fra Suhr's Seminarium.

Det fungerer som en form for taskforce, og hvis de studerende har problemer med at få afleveret til sidst, sætter man ind med ekstra vejledning.

En anden årsag til, at de studerende arbejder struktureret mod et færdigt projekt, er ifølge studielederne den tætte kontakt til praktikstedet.

I nogle tilfælde bygges opgaven op omkring praktikstedets forslag til arbejdet i praktikken, og praktikstedet forventer i mange tilfælde at se den færdige opgave.

»Praktikken er en byttehandel mellem de studerende og praktikstederne. Praktikstederne får ikke kompensation for at have de studerende, til gengæld har praktikstedet en opgave, man gerne vil have udført, for eksempel en kampagne eller en event. Derfor vil praktikstedet ofte være meget engageret i opgaven«, fortæller Lea Bergstedt.

I den nye læreruddannelse lægges der i højere grad op til, at praktikken skal indgå i bacheloruddannelsen, end hidtil, og et par lærerseminarier melder om, at de arbejder på tiltag i stil med Suhr's taskforce. |