4. Tal ordentligt. Alle ansatte har en loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Men den udgør ikke en yderligere begrænsning i ytringsfriheden. Det er for eksempel ikke i strid med loyalitetspligten at udtrykke sig (groft) kritisk om sin arbejdsplads, hvis forholdene giver grund til det. En offentlig arbejdsgiver må tåle, at dens ansatte kritisk bidrager til debatten, også i skarpe eller polemiske vendinger. Men du må ikke udtale dig i en urimelig grov form, for eksempel ved at benytte vendinger, der i urimelig grad er hånende, fornærmende eller latterliggørende over for arbejdsgiveren. Du må heller ikke fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for dit eget arbejdsområde. Endelig må du heller ikke fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser som for eksempel at videregive oplysninger om en anden persons rent private forhold eller fremsætte injurierende udtalelser. Hold dine ytringer i en saglig og ordentlig tone. Det er ikke illoyalt at udtale sig på egne vegne.
Præcisering
I Folkeskolen nummer 21 i artiklen »Råb op – det gavner folkeskolen« citerede vi fra en FTF-pjece, hvor dele af indholdet var behæftet med fejl. Derfor bringer vi her den fulde og korrekte ordlyd til tip nummer 4 om læreres ytringsfrihed:
Præcisering
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.