PPR vil samarbejde om løsninger, inden en PPV kommer på tale

Ni ud af ti PPR-ledere oplever, at skolerne har et øget behov for at få udredt enkeltelever. Næsten lige så mange vurderer, at skolernes behov for rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om specifikke børn er steget.

Det fremgår af undersøgelsen af PPR, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. Her peger PPR-lederne også på, at ventetiden på hjælp til børn i mistrivsel stiger.

Det øgede behov på skolerne for pædagogiske-psykologiske vurderinger (PPV) af elever, handler om generelle udfordringer med at tilbyde et inkluderende læringsmiljø på almenområdet. Det er altså ikke kun den enkelte elevs behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, som fylder. Lærerne efterspørger med andre ord flere muligheder for støtte.

PPV’er spænder ben for forebyggelse

PPR-lederne peger samstemmende på, at de gerne vil arbejde forebyggende sammen med skolerne, men det spænder de mange resurser, der er bundet op på PPV’er, ben for.

Der foreslår derfor, at der arbejdes med kulturen og praksis omkring PPV’erne, herunder hvornår en PPV er relevant. Tanken er, at en tillidsfuld dialog og samarbejde mellem PPR, skole og forældre om, hvornår en PPV er nødvendig, kan gøre, at en PPV i flere tilfælde bliver overflødig.

Som en PPR-leder antyder, fører forældres ret til at anmode om en PPV til, at der formentligt anmodes om flere vurderinger, end det er meningsfyldt:

”Vi kan ikke afslå at lave en PPV, når vi bliver anmodet om det, selv om vi kan synes, at det ikke er god brug af vores tid. Det er et retskrav, at forældrene må få en faglig vurdering. Problemet er ikke, at vi laver dem. Problemet er, at der er en tendens til, at det er noget, der anmodes om i flæng”.

Udover at styrke dialogen og samarbejdet mellem PPR, skole og forældre er der behov for at styrke det lokale støttesystem, så PPV’en ikke altid opleves som en nødvendig vej at gå for at understøtte en elevs faglige og alsidige udvikling.

”Et velfungerende og smidigt lokalt støttesystem kan endvidere være med til at frigøre resurser, så ventetiden for de børn og familier, der har behov for støtte, kan forkortes”, skriver Eva i rapporten.

Tidspres hæmmer samarbejdet

I en af undersøgelsens casekommuner arbejder man struktureret med at understøtte lærer- og forældresamarbejdet om at skabe tidlig indsats, før en PPV kommer på tale. PPR-lederen beskriver fordelen ved denne tilgang:

”Vi kan begynde at lave procesmæssige greb tidligere. Skabe nogle handlinger omkring de her børn tidligere. Så gør det jo, at vi kan sige: ’Nu har vi prøvet rigtig meget sammen, nu tænker vi, at det er relevant at lave en PPV’. Så har vi noget data, som vi kan bygge oven på”.

Det ser imidlertid ud til, at den tidlige dialog gøres vanskelig af, at både personalet på skolerne og PPR-medarbejderne er pressede på tid. Derudover er dét, at skolerne har afprøvet forskellige tiltag, inden de henvender sig til PPR, have den konsekvens, at når skolerne først henvender sig til PPR, så er graden af alvor større.

”Derudover beskrives det i interviewene, hvordan det pædagogiske personale kan stå med den erfaring, at det, der hidtil har været afprøvet, ikke har virket efter hensigten, og at der nu skal mere til – hvilket i deres optik ofte indbefatter udarbejdelse af en PPV”, skriver Eva.

Fordel at indrage pædagogiske konsulenter

En PPV er i udgangspunktet og i henhold til lovgivningen et tværfagligt dokument, hvor bidrag fra relevante fagpersoner omkring en given problemstilling indgår. Nogle PPR-medarbejdere oplever imidlertid, at skolernes forventninger er, at en PPV først er ”rigtig”, hvis en psykolog har udarbejdet den.

En af undersøgelsens casekommuner ser dog en klar fordel i, at de pædagogiske konsulenter også indgår i udarbejdelsen. Argumentet er blandt andet, at de i højere grad end psykologerne laver test, som går tæt på det fagfaglige, og som dermed har en direkte anvendelse i lærernes planlægning af undervisningen. De pædagogiske konsulenter kan også bidrage til at udarbejde, afprøve og evaluere handleplaner, som på den måde både bringer PPR’s vejledning tættere på den praksis, den skal bruges i, og som kan danne baggrund for en eventuel senere PPV.

Med afsæt i disse fund peger Eva på, at processerne omkring udarbejdelsen af PPV’er kan lettes ved at forskellige faggrupper i højere grad bidrager til udarbejdelsen.

Lærere skal arbejde nysgerrigt

Udarbejdelse af PPV’er er resursekrævende, og derfor er prioritering nødvendig. Sådan lyder det fra flere ledere og medarbejdere i PPR. Men problemstillingen må ikke forsimples til et mål om, at der skal udarbejdes færre PPV’er, understreger Eva.

”Der skal foretages pædagogisk-psykologiske vurderinger, når der er brug for dem. En løbende dialog mellem skoler og PPR om elever, hvis skolesituation giver anledning til bekymring, er en forudsætning for at lykkes med det. Det gælder ikke kun i forhold til de enkelte, konkrete sager. Det handler også om at få forventningsafstemt brugen af PPV’er på et mere overordnet niveau, det vil sige mellem PPR-ledelser og skoleledelser”, anbefaler instituttet.

I stedet for at se PPV’en som ’løsningen’ appellerer PPR-medarbejderne til, at det pædagogiske personale på skolerne arbejder nysgerrigt med pædagogik og didaktik, før en PPV eventuelt kommer på tale. En PPR-medarbejder udtrykker det på denne måde:

”Vi skal have skabt en lyst til at arbejde pædagogisk med det – uanset bogstavkombination – vække en nysgerrighed. Det er ikke PPV’en eller PPR-medarbejderne, som ’fikser det’”.

Samtidig peger både PPR og skoler på, at indholdet og processen med at udfærdige PPV’er med fordel kan forenkles, for eksempel ved at der skabes faste skabeloner for, hvordan de skal se ud, men også ved at afklare, om PPV’en skal være et juridisk dokument, hvor fokus er på produktet, eller et formativt, arbejdsredskab for PPR og skolens pædagogiske personale, hvor fokus er på processen.