Både idræts- og skolelivet er blevet bedre for en lang række af eleverne i de særlige eliteidrætskl
asser med optagelseskrav, viser en ny rapport (se link til højre).
Især er det elevernes sportsaktiviteter, der har gavn af eliteidrætsklasserne. Næsten 96 procent af eleverne oplever, at de gennem idrætsklassen har fået bedre mulighed for at dyrke deres sport. Skolegangen er blevet bedre for 43 procent af eleverne, mens 32 procent siger, at de ikke har fået bedre mulighed for at passe skolen.
Det konkluderes i øvrigt i rapporten, at der er et godt fællesskab i eliteidrætsklasserne, hvor eleverne har forståelse for hinandens udfordringer.
"Alle børn og unge skal stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt. Forsøgene med eliteidrætsklasserne viser, at det gavner idrætstalenter både fagligt og sportsligt, at de får en ramme, der passer til deres hverdag med meget træning. Og så øger det elevernes glæde ved at gå i skole. Fra næste skoleår kan alle interesserede kommuner oprette eliteidrætsklasser," siger undervisningsminister Christine Antorini(S) i en pressemeddelelse. Fra næste skoleår bliver muligheden for at oprette eliteidrætsklasser med optagelseskrav gjort permanent i forbindelse med folkeskolereformen.
Skolereform: Optagelseskrav til eliteidrætsklasser kommer ind i loven
Vigtigt fællesskab Rapporten peger i øvrigt på, at fællesskabet i idrætsklasserne er en forudsætning for både et godt skole- og talentudviklingsmiljø.
"I idrætsklasserne er det særligt vigtigt at skabe et klassefællesskab, der kan sikre den rette balance mellem konkurrenceånd og motivation for læring. Det er en kontinuerlig opgave for lærere og idrætsklasseelever i fællesskab at opbygge og vedligeholde et læringsmiljø, der fokuserer på at nå langsigtede mål fremfor et konkurrencemiljø, hvor det er mere afgørende at vinde end at udvikle sig," siger en af forfatterne bag rapporten, lektor Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet.
Positiv evaluering af eliteidrætsklasser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.